CEPOS kritiserer dansk vindmøllesatsning

Danske familier må årligt betale mange penge, for at vore nabolande kan få billig vindmøllestrøm, konkluderer en ny rapport fra tænketanken CEPOS, ...

Slettet Bruger,

15/09/2009

Danske familier må årligt betale mange penge, for at vore nabolande kan få billig vindmøllestrøm, konkluderer en ny rapport fra tænketanken CEPOS, som ifølge Ritzaus Bureau offentliggøres i dag.

"Siden 2001 har danske elforbrugere leveret billig strøm til udlandet for omkring 6,8 mia. kr. - eller i alt godt 2.400 kr. per familie," siger direktør i CEPOS Martin Ågerup til Ritzau.

Ifølge rapporten er det en myte, at den danske vindmølleproduktion udgør 20 procent af det danske elforbrug. Virkeligheden er, at kun 10 procent af elforbruget herhjemme kommer fra vindmøller - resten af strømmen sælges billigt til fortrinsvis Norge og Tyskland. Danske elforbrugere betaler ifølge CEPOS en overpris på ca. 50 pct. til vindmølleejerne for fremstillingen af nordmændenes og tyskernes vindmøllestrøm.

Stabschef Peter Jørgensen fra det statsejede Energinet.dk, der ejer ledningsnettet, er uenig i kritikken.

"For det første forærer vi ikke strømmen væk. Prisen på de store markeder som Tyskland går jo ikke i nul, bare fordi der er stor elproduktion i Danmark. Så vi deler prisforskellen med importlandet. For det andet er vi godt på vej i Danmark med et større og robust elnet, så vi kan eksportere meget mere til bedre pris. Samtidig gør vi elsystemet mere fleksibelt med satsning på bl.a. varmepumper og elbiler, der kan udnytte strømmen," siger han til Ritzau.

[email protected]

Kilde: