VK-regeringen har i sin 2015-fremskrivning angivet et loft for, hvor meget den offentlige sektor må fylde af samfundsøkonomien. Loftet udgør 26,5 pct. af BNP. Det fremgår af et notat fra CEPOS.
"Loftet indebærer, at der frem til 2015 ikke kan praktiseres en realvækst i det offentlige forbrug på niveau med Fogh-årene 2002-2007. Væksten har årligt udgjort 1½ pct. og er ca. dobbelt så høj som budgetteret. Hvis væksten fortsætter på dette niveau, vil den offentlige sektors andel af økonomien stige til 27,4 pct. af BNP i 2015. Og dermed brydes loftet med ca. 1 pct. af BNP," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
Sanktionsmekanisme overfor kommunerne
"Udgiftsloftet kræver reelt, at der indføres en sanktionsmekanisme over for kommunerne, da kommunerne i høj grad har bidraget til budgetskredet. En sådan mekanisme kan tage udgangspunkt i den årlige aftale med KL om den samlede budgetramme, der udmøntes i specifikke rammer og aftaler for hver enkelt kommune. Såfremt den enkelte kommune præsterer et budgetskred i ét år, bør der ske automatisk rammereduktion i de følgende år," siger han.
Det fremgår ligeledes af notatet, at der også skal korrigeres i udgiftsrammerne, såfremt regeringen ikke får øget beskæftigelsen med 60.000 personer gennem reformer.
"I fald der ikke gennemføres de tilstrækkelige reformer på arbejdsmarkedet brydes udgiftsloftet," siger Lundby Hansen.
[email protected]
"Loftet indebærer, at der frem til 2015 ikke kan praktiseres en realvækst i det offentlige forbrug på niveau med Fogh-årene 2002-2007. Væksten har årligt udgjort 1½ pct. og er ca. dobbelt så høj som budgetteret. Hvis væksten fortsætter på dette niveau, vil den offentlige sektors andel af økonomien stige til 27,4 pct. af BNP i 2015. Og dermed brydes loftet med ca. 1 pct. af BNP," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
Sanktionsmekanisme overfor kommunerne
"Udgiftsloftet kræver reelt, at der indføres en sanktionsmekanisme over for kommunerne, da kommunerne i høj grad har bidraget til budgetskredet. En sådan mekanisme kan tage udgangspunkt i den årlige aftale med KL om den samlede budgetramme, der udmøntes i specifikke rammer og aftaler for hver enkelt kommune. Såfremt den enkelte kommune præsterer et budgetskred i ét år, bør der ske automatisk rammereduktion i de følgende år," siger han.
Det fremgår ligeledes af notatet, at der også skal korrigeres i udgiftsrammerne, såfremt regeringen ikke får øget beskæftigelsen med 60.000 personer gennem reformer.
"I fald der ikke gennemføres de tilstrækkelige reformer på arbejdsmarkedet brydes udgiftsloftet," siger Lundby Hansen.
[email protected]
