CEPOS: Regeringens underskud giver hver familie en gæld på 30.000 kr.

Regeringens overforbrug i forhold til indtægterne vil næste give et underskud på 85 mia

Slettet Bruger,

25/08/2009

Regeringens overforbrug i forhold til indtægterne vil næste give et underskud på 85 mia. kr., viser regeringens forslag til finanslov for 2010. De penge skal betales tilbage på et tidspunkt, og det vil koste danskerne dyrt. Den ekstra gæld svarer nemlig til 30.000 kr. for en gennemsnitsfamilie, har tænketanken CEPOS udregnet.

"Det er stærkt bekymrende med det store og voksende underskud. Underskuddet på 85 mia.kr. i 2010 medfører, at der stiftes øget gæld svarende til 30.000 kr. pr. familie. Denne gæld skal danskerne betale tilbage på den ene eller anden måde. Erfaringsmæssigt er det sket gennem højere skatter, når der har været store ubalancer på de offentlige finanser," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, og fortsætter:

"Den voksende gæld kan medføre øget usikkerhed for danske familier og derfor også betyde, at de begynder at spare mere op. Der er derfor al mulig grund til, at politikerne de kommende måneder besinder sig, når der skal forhandles om finansloven. Det bør betyde, at politikerne undlader flere ufinansierede tiltag. Det vil bare medføre øget offentlig gæld, som skal betales tilbage senere. Eksperimentet med ekspansiv finanspolitik og store underskud blev prøvet i 70'erne. Det var ingen succes, i den forstand at ledigheden fortsatte med at stige på trods af lempelser."

[email protected]

Kilde: