CEPOS: Klimadebatten skygger for de rigtige problemer

Klimadebatten stjæler opmærksomhed fra mere presserende politiske spørgsmål

Slettet Bruger,

14/07/2009

Klimadebatten stjæler opmærksomhed fra mere presserende politiske spørgsmål. Det mener CEPOS' direktør Martin Ågerup ifølge Berlingske Tidende.

"Klimaet er jo et udmærket alibi for at ikke sætte andre vigtigere ting igang, så det gælder bare om at få overstået det klimatopmøde, så man kan beskæftige sig med rigtige problemer. Det er et stort problem, at så megen politisk beslutningskraft er bundet op på klimadebatten. Det betyder, at vi ikke beskæftiger os nok med de nære problemstillinger, som angår de nærmeste 10-15 år, men i stedet taler om problemer, der først opstår om 50-100 år," siger han til Berlingske Tidende.

Martin Ågerup mener, at det er vigtigere at lave en arbejdsmarkedsreform samt formindske det offentlige forbrug end at diskutere klimaaftaler og global opvarmning. Han advarer derfor statsminister Lars Løkke Rasmussen imod helt at lade sig opsluge i klimadebatten.

"Han slipper ikke uden om at se på en arbejdsmarkedsreform. Når krisen er overstået, så står vi igen med problemet med manglende arbejdskraft. Og samtidig ser vi et offentligt forbrug, der i andelen af BNP nu er det højeste siden 1982. Vi er på Anker Jørgensen-niveau, hvad offentligt forbrug angår, og det er dybt problematisk," siger CEPOS-direktøren til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: