CEPOS: Dum ide at opløse asylforening

Et krav fra VKO-flertallet om, at Støttekomitéen for Skjulte Flygtninge skal opløses, fordi komitéen har en ulovlig målsætning, bliver ikke bakke...

Slettet Bruger,

16/09/2009

Et krav fra VKO-flertallet om, at Støttekomitéen for Skjulte Flygtninge skal opløses, fordi komitéen har en ulovlig målsætning, bliver ikke bakket op af chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, skriver berlingske.dk.

"Man skal selvfølgelig straffe folk, der udøver noget kriminelt, men at bruge Grundloven til at forbyde sådan en forening er et stort skridt. Jeg synes, det er en bekymrende udvikling, at hver gang, politikerne ikke bryder sig om noget, så skal man forbyde det. Det må virkelig være en sidste udvej," siger Mchangama til berlingske.dk og fortsætter:

"Hvis man ophæver foreningen, forestiller man sig så, at aktivisterne vil stoppe med at skjule flygtninge. De kan jo bare mødes i en kælder et sted og fortsætte deres aktiviteter. Det bliver symbolpolitik, men prisen for den symbolpolitik kan blive meget høj, fordi man sætter grænsen lavt for, hvornår man kan forbyde foreninger."

Klik her for at læse mere på berlingske.dk

[email protected]

Kilde: