Brian Mikkelsen siger nej til flere penge til DR

Selvom Danmarks Radio klager sin nød og oppositionen i Folketinget melder sig på banen med forslag om et tilføre Danmarks Radio endnu flere midler ...

Slettet Bruger,

04/01/2008

Selvom Danmarks Radio klager sin nød og oppositionen i Folketinget melder sig på banen med forslag om et tilføre Danmarks Radio endnu flere midler end de mere end tre milliarder kroner, som licensen hvert år indbringer mdedimastodonten, så står kulturminister Brian Mikkelsen fra de Konservative fast.

"Det er altså ikke sådan, at DR overhovedet ikke bliver tilført midler, eller at regeringen sparer på stationen. Tværtimod. Som kulturminister var jeg sidste år hovedkraften bag en bredt funderet medieaftale, som gav DR et stort økonomisk løft, således at licensen i 2007 har ligget - i faste priser - ca. 100 millioner kroner over niveauet i 2006. Eller for at sige det helt klart: DR har ikke fået færre penge. DR har fået flere penge," siger kulturminister Brian Mikkelsen til journalisten.dk.

Han vil dog gerne mødes med medieordførerne fra Folketingets partier igen for at diskutere DR's fremtid og for at modtage eventuelle nye forslag. Det er uvist, hvornår mødet vil blive afholdt, da ministeren først er tilbage i ministeriet i næste uge.

[email protected]

Kilde: