Boykot af danske varer er ineffektiv

Der står stadig danske vare på hylderne i de muslimske lande, på trods af opfordringer til boykot fra demonstranter og religiøse grupperinger

Slettet Bruger,

14/03/2008

Der står stadig danske vare på hylderne i de muslimske lande, på trods af opfordringer til boykot fra demonstranter og religiøse grupperinger. Det står i stærk modsætning til Muhammed-krisen, hvor salget af især danske maerivarer gik fuldstændig i stå. Det skriver Kristeligt Dagblad.

"Reaktionen er nu lagt i hænderne på den enkelte forbruger. Det er op til dem, om de vil købe eller ej. Vores varer er stort set i alle butikker. Sidst var det en total boykot. Denne gang er det mere en tilbageholdenhed hos kunderne," siger Astrid Gade Nielsen, koncernkommunikationsdirektør i Arla Foods til Kristeligt Dagblad.

Uenighed om boykot
Når reaktionerne denne gang er mere afdæmpede, er det ifølge Astrid Gade fordi, at der denne gang er kræfter i den muslimske verden, der trækker i den anden retning.

"Der er kræfter, som arbejder for en boykot, men også kræfter, der arbejder imod. Sidst var der ingen uenighed," siger hun.


Gade Nielsen refererer blandt andet til, at forholdsvis få religiøse ledere har opfordret til boykot.

Heller ikke hos Dansk Industri mærker man ikke meget til, at der skulle være en boykot af danske varer i gang i den muslimske verden.

"Det billede, der tegner sig, er, at reaktionerne er forholdsvis begrænsede," siger Anders Ladefoged, afsætningspolitisk chef til Kristeligt Dagblad.

[email protected]

Kilde: