Hvis beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen havde håbet, at hans udmeldinger om personligt ansvar ville få regeringens kernevælgere til at stille sig op på stolene og klappe i deres hænder, har han taget grueligt fejl. Borgerlige debattører står nærmest i kø for at kritisere Claus Hjorts forslag, som de anser for at være en lunken affære. Det skriver Information.
"Hvis det her er henvendt til skuffede liberale vælgere, så er det nøjsomme folk," siger Niels Lillelund, kulturjournalist på Jyllands-Posten og medforfatter til debatbogen "Velfærd tur-retur", til Information.
Værdidebatten blev skudt i gang i søndags med oprettelsen af Ministerudvalget for Personligt Ansvar med Claus Hjort Frederiksen i spidsen. I et interview med Berlingske Tidende efterspurgte han en debat om privat ansvar og foreslog folk at give en hånd med at istandsætte det offentliges ejendomme.
Handlingslammelse
"Besøger du selv din gamle mor? Hvis du synes, at der er noget galt på hendes stue på plejehjemmet, tager du så selv malerkosten frem? Der findes jo mange eksempler rundt omkring, hvor man hører, at folk harmes over et eller andet, men hvor man så i sit stille sind tænker: Kære ven, hvad har du selv gjort?" sagde beskæftigelsesministeren.
Men den udmelding var helt forfejlet, mener Niels Lillelund.
"Det er stærkt betegnende for den værdidebat, som regeringen kalder det, at du er nødt til at ringe til mig her på mit hotel i Piemonte. Ville beskæftigelsesministeren have en debat, så skulle han benytte folketingsåret til at sige sin mening i stedet for at lave en latterlig sommer-enquete om det personlige ansvar. Eller gøre noget der modvirker, at middelklassen ikke tager et ansvar. Det er udtryk for handlingslammelse i regeringen. Regeringen er jo gået til valg på ikke at gøre noget ved det, og så har de kun en hest tilbage at spille på, nemlig at starte retoriske værdidebatter, vor herre bevares," siger han.
Diskussion med gammel kommunist
Niels Lillelund understreger, at han ikke har læst Berlingske-interviewet i sin helhed, men undrer sig over, at den eneste navngivne person, Hjort Frederiksen nævner som en interessant person at diskutere personligt ansvar med, er den tidligere kommunist Hanne Reintoft.
Hvis den borgerlige regering ville lave værdikamp, burde den minde danskerne om, at forudsætningen for velfærdsstaten er, at der er nogen, der arbejder. Men den debat tør regeringen ikke tage, mener Niels Lillelund.
Også Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS, mener, at regeringens kampagne for personligt ansvar er forfejlet, når den ikke vil gøre noget ved velfærdsstaten.
"Regeringen vil til at slå et slag for det personlige ansvar. Den kunne passende begynde med at droppe økonomisk lighed som en politisk målsætning. De to størrelser - ansvar og lighed - er nemlig uforenelige," skriver han i dagens klumme på 180Grader.dk og uddyber:
"Hvis det personlige ansvar har det skidt, skyldes det i høj grad politikernes insisteren på, at borgerne - i lighedens hellige navn - netop ikke skal bære ansvaret for deres egne handlinger. Vi skal hjælpe mennesker i nød, som ikke kan klare sig selv. Men den universelle omfordeling i den danske velfærdsstat til borgere, der sagtens kunne klare sig selv, mindsker tilskyndelsen til at tage ansvar for sit eget liv. At tage fra den hårdtarbejdende og sparsommelige til fordel for den dovne, der rutter med pengene, er at straffe sparsommelighed og personlig ansvarlighed og belønne uansvarlighed. Dermed får man et samfund, hvor færre udviser den adfærd, man straffer og flere udviser den adfærd, man belønner. Færre udviser ansvar, flere udviser uansvarlighed. Jo større omfordelingen bliver, jo større bliver dette moralske forfald."
"Sovset ind i socialdemokratisk ideologi"
Ole Birk Olesen, chefredaktør på herværende avis, er ikke begejstret for beskæftigelsesministerens opfordring til at svinge malerkosten på plejehjemmet.
"Det er ikke ansvaret for at male plejehjem, vi beder om, det er ansvaret for vores eget liv og de mennesker, vi møder i lokalmiljøet," siger Ole Birk Olesen, til Information.
Borgerlige efterspørger ikke nødvendigvis store reformer, mener Ole Birk Olesen. Det ville hjælpe, hvis blot regeringen i det mindste talte som om den delte sine vælgeres holdninger.
"Jeg tror, mange af regeringens kernevælgere ville være tilfredse, hvis de følte, at regeringens repræsentanter talte deres sprog. Jeg tror ikke, det betyder så meget, at det går langsomt med skattelettelser og reformer, hvis man følte at regeringen kæmpede sprogligt og argumentationsmæssigt for en sag, man var fælles om. Men regeringen er i de senere år begyndt at tale som om, de virkelig er socialdemokrater. I starten begrundede de deres projekt med, at det var rent strategisk, at det ikke kunne gå så hurtigt. Man skulle også have vælgerne med. Men de er begyndt at tale som om de faktisk elsker den socialdemokratiske velfærdsstat overalt på jorden. Debatten om det personlige ansvar kunne være afsættet for, at man begyndte at tale samme sprog som de, der føler sig svigtet af den nye sprogbrug. Claus Hjort Frederiksen var i Deadline med Hanne Reintoft, og det var jo den rene ynk. Han begyndte at tale om det fælles miljø og klimaforandringer. Jeg tror ikke, han evner at tale som en borgerlig længere. Han er sovset ind i socialdemokratisk ideologi, som tjener ham, når han skal genvælges," siger Ole Birk Olesen.
Personlig frihed er en forudsætning for personligt ansvar, påpeger Mikael Bonde Nielsen, medstifter af selskabet Libertas og bidragyder til "Velfærd tur-retur".
"Når du tager nogle beslutninger selv, så vokser du selv som menneske. Men det er der ikke meget af i velfærdsstaten. Regeringen lancerer nogle fritvalgsordninger, men det er jo ikke noget, der bygger personligt ansvar op. Det er stadig kommunerne, der sidder og leger indkøbschefer, og jeg kan ikke bruge pengene til noget andet, hvis jeg ville. Der er 50 års massiv pottetræning i ansvarsforflygtigelse, og det kræver langt mere end en værdikamp lanceret i en sommerferie og to måneder før en sandsynlig valgkamp at ændre. Der skal en meget mere langsigtet strategi til,"siger Mikael Bonde Nielsen.
Åndsliberal
Morten Albæk, en anden borgerlig samfundsdebattør, mener imidlertid, at Fogh-regeringen er i gang med at føre en moderne liberal politik.
"De neoliberale mener, at der kun er brug for økonomisk politik. Men der er også noget, der hedder åndsliberal, hvor man åbner sig ud mod verden og ind mod sig selv og diskuterer det personlige ansvar, altså selve borgerbegrebet. Jeg har aldrig hørt Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt diskutere, hvor grænsen går for, hvad staten og det offentlige skal tage sig af," siger Morten Albæk.
[email protected]
"Hvis det her er henvendt til skuffede liberale vælgere, så er det nøjsomme folk," siger Niels Lillelund, kulturjournalist på Jyllands-Posten og medforfatter til debatbogen "Velfærd tur-retur", til Information.
Værdidebatten blev skudt i gang i søndags med oprettelsen af Ministerudvalget for Personligt Ansvar med Claus Hjort Frederiksen i spidsen. I et interview med Berlingske Tidende efterspurgte han en debat om privat ansvar og foreslog folk at give en hånd med at istandsætte det offentliges ejendomme.
Handlingslammelse
"Besøger du selv din gamle mor? Hvis du synes, at der er noget galt på hendes stue på plejehjemmet, tager du så selv malerkosten frem? Der findes jo mange eksempler rundt omkring, hvor man hører, at folk harmes over et eller andet, men hvor man så i sit stille sind tænker: Kære ven, hvad har du selv gjort?" sagde beskæftigelsesministeren.
Men den udmelding var helt forfejlet, mener Niels Lillelund.
"Det er stærkt betegnende for den værdidebat, som regeringen kalder det, at du er nødt til at ringe til mig her på mit hotel i Piemonte. Ville beskæftigelsesministeren have en debat, så skulle han benytte folketingsåret til at sige sin mening i stedet for at lave en latterlig sommer-enquete om det personlige ansvar. Eller gøre noget der modvirker, at middelklassen ikke tager et ansvar. Det er udtryk for handlingslammelse i regeringen. Regeringen er jo gået til valg på ikke at gøre noget ved det, og så har de kun en hest tilbage at spille på, nemlig at starte retoriske værdidebatter, vor herre bevares," siger han.
Diskussion med gammel kommunist
Niels Lillelund understreger, at han ikke har læst Berlingske-interviewet i sin helhed, men undrer sig over, at den eneste navngivne person, Hjort Frederiksen nævner som en interessant person at diskutere personligt ansvar med, er den tidligere kommunist Hanne Reintoft.
Hvis den borgerlige regering ville lave værdikamp, burde den minde danskerne om, at forudsætningen for velfærdsstaten er, at der er nogen, der arbejder. Men den debat tør regeringen ikke tage, mener Niels Lillelund.
Også Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS, mener, at regeringens kampagne for personligt ansvar er forfejlet, når den ikke vil gøre noget ved velfærdsstaten.
"Regeringen vil til at slå et slag for det personlige ansvar. Den kunne passende begynde med at droppe økonomisk lighed som en politisk målsætning. De to størrelser - ansvar og lighed - er nemlig uforenelige," skriver han i dagens klumme på 180Grader.dk og uddyber:
"Hvis det personlige ansvar har det skidt, skyldes det i høj grad politikernes insisteren på, at borgerne - i lighedens hellige navn - netop ikke skal bære ansvaret for deres egne handlinger. Vi skal hjælpe mennesker i nød, som ikke kan klare sig selv. Men den universelle omfordeling i den danske velfærdsstat til borgere, der sagtens kunne klare sig selv, mindsker tilskyndelsen til at tage ansvar for sit eget liv. At tage fra den hårdtarbejdende og sparsommelige til fordel for den dovne, der rutter med pengene, er at straffe sparsommelighed og personlig ansvarlighed og belønne uansvarlighed. Dermed får man et samfund, hvor færre udviser den adfærd, man straffer og flere udviser den adfærd, man belønner. Færre udviser ansvar, flere udviser uansvarlighed. Jo større omfordelingen bliver, jo større bliver dette moralske forfald."
"Sovset ind i socialdemokratisk ideologi"
Ole Birk Olesen, chefredaktør på herværende avis, er ikke begejstret for beskæftigelsesministerens opfordring til at svinge malerkosten på plejehjemmet.
"Det er ikke ansvaret for at male plejehjem, vi beder om, det er ansvaret for vores eget liv og de mennesker, vi møder i lokalmiljøet," siger Ole Birk Olesen, til Information.
Borgerlige efterspørger ikke nødvendigvis store reformer, mener Ole Birk Olesen. Det ville hjælpe, hvis blot regeringen i det mindste talte som om den delte sine vælgeres holdninger.
"Jeg tror, mange af regeringens kernevælgere ville være tilfredse, hvis de følte, at regeringens repræsentanter talte deres sprog. Jeg tror ikke, det betyder så meget, at det går langsomt med skattelettelser og reformer, hvis man følte at regeringen kæmpede sprogligt og argumentationsmæssigt for en sag, man var fælles om. Men regeringen er i de senere år begyndt at tale som om, de virkelig er socialdemokrater. I starten begrundede de deres projekt med, at det var rent strategisk, at det ikke kunne gå så hurtigt. Man skulle også have vælgerne med. Men de er begyndt at tale som om de faktisk elsker den socialdemokratiske velfærdsstat overalt på jorden. Debatten om det personlige ansvar kunne være afsættet for, at man begyndte at tale samme sprog som de, der føler sig svigtet af den nye sprogbrug. Claus Hjort Frederiksen var i Deadline med Hanne Reintoft, og det var jo den rene ynk. Han begyndte at tale om det fælles miljø og klimaforandringer. Jeg tror ikke, han evner at tale som en borgerlig længere. Han er sovset ind i socialdemokratisk ideologi, som tjener ham, når han skal genvælges," siger Ole Birk Olesen.
Personlig frihed er en forudsætning for personligt ansvar, påpeger Mikael Bonde Nielsen, medstifter af selskabet Libertas og bidragyder til "Velfærd tur-retur".
"Når du tager nogle beslutninger selv, så vokser du selv som menneske. Men det er der ikke meget af i velfærdsstaten. Regeringen lancerer nogle fritvalgsordninger, men det er jo ikke noget, der bygger personligt ansvar op. Det er stadig kommunerne, der sidder og leger indkøbschefer, og jeg kan ikke bruge pengene til noget andet, hvis jeg ville. Der er 50 års massiv pottetræning i ansvarsforflygtigelse, og det kræver langt mere end en værdikamp lanceret i en sommerferie og to måneder før en sandsynlig valgkamp at ændre. Der skal en meget mere langsigtet strategi til,"siger Mikael Bonde Nielsen.
Åndsliberal
Morten Albæk, en anden borgerlig samfundsdebattør, mener imidlertid, at Fogh-regeringen er i gang med at føre en moderne liberal politik.
"De neoliberale mener, at der kun er brug for økonomisk politik. Men der er også noget, der hedder åndsliberal, hvor man åbner sig ud mod verden og ind mod sig selv og diskuterer det personlige ansvar, altså selve borgerbegrebet. Jeg har aldrig hørt Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt diskutere, hvor grænsen går for, hvad staten og det offentlige skal tage sig af," siger Morten Albæk.
[email protected]
