Borgere kimer politiet ned om deres knive

"Vi har haft mindst 300 daglige opkald om emnet de seneste fire-fem dage

Slettet Bruger,

11/09/2009

"Vi har haft mindst 300 daglige opkald om emnet de seneste fire-fem dage."

Sådan lyder ifølge Ekstra Bladet statusmeldingen fra Gitte Sørensen, assistent i servicecentret ved Østjyllands Politi, efter de seneste dages pressefokus på almindelige borgere, som idømmes fængselsstraffe for at have kniv på sig eller i bilen.

"Vi havde blandt andet en ældre kvinde, som hver uge går til bankospil. Hun ønskede klarlagt, om hun uden at overtræde våbenloven måtte medbringe en lille skrællekniv til det æble, hun altid har med sig i tasken til banko," siger politikommissær Søren Vægter fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Fra Nordjylland siger assistent i politiets servicecenter Pia Larsen:

"Vi taler med alt fra lystfiskere over håndværkere til ældre campister, der er bange for at bryde loven med en brødkniv i campingvognen. Det er helt vildt, men ganske forståeligt, at folk er bekymrede."

[email protected]

Kilde: