Danske skatteydere betaler hvert år over 500 mio. kr. i udviklingsbistand til Tanzania, men en meget stor del af pengene når aldrig frem til de mennesker, som de var tiltænkt. Det siger den danske revisor Arthur Andreasen fra virksomheden Dansk Revision, som efter at have arbejdet i Tanzania i 20 år netop har kulegravet bistandsmilliarderne til Tanzania på vegne af den norske regering, skriver dr.dk.
For den norske såvel som for den danske udviklingsbistand til Tanzania gælder det ifølge Arthur Andreasen, at mellem en tredjedel og halvdelen af pengene ender i lommerne på korrupte embedsmænd og politikere.
Arthur Andreasens rapport fik for et par dage siden den norske udviklingsminister Erik Solheim til at erkende, at Norge har optrådt naivt. Ministeren har nu besluttet at trække støtten til et stort naturopgenopretningsprojekt til 250 millioner kroner tilbage.
Samtidig vil Norges regering styrke kontrollen med, hvad udviklingspengene bruges til. Men det er ikke nok, at et enkelt land reagerer, mener Arthur Andreasen.
"Hvis alle regeringer gjorde som Norge, ville det have en effekt, men fordi et enkelt land reagerer er det ikke ensbetydende med, at modtagerlandet vil rette sig efter det. Det er kun, hvis der blivet et internationalt pres på landet," siger Arthur Andreasen til DR Penge.
Han opfordrer den danske regering til at skærpe kontrollen, og det lover udviklingsminister Ulla Tørnæs nu at se nærmere på.
"Det her tyder på, at der er noget, der skal følges op på," siger hun til DR Penge.
[email protected]