Danskerne er blevet bange for religion, og den nuværende tørklædedebat er blevet et fjendebillede, der retter sig mod alle troende. Sådan lyder det i dag i en skarp kommentar fra kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i Kristeligt Dagblad.
"Tørklædet er i debatten blevet et fjendebillede og en mistænkeliggørelse, der efterhånden retter sig ikke blot mod muslimer, men mod alle troende. Det er stærkt beklageligt, at så mange danskere slet ikke synes at kunne tage andres religion alvorligt, men tværtimod synes at være grebet af en religionsfobi, der indskrænker respekten for alle troende. Respekten for tro og bevidstheden om trosforskelle burde være en selvfølge i Grundtvigs fædreland," skriver Birthe Rønn Hornbech i Kristeligt Dagblad.
Hun undrer sig over, at mange danskere ifølge hende tror, at et tørklædeforbud "vil løse alverdens problemer".
"Som om muslimerne forsvinder på grund af et tørklædeforbud. Som om en eneste muslim tænker anderledes af den grund. Men tørklædet udsender et signal, siger man. Ja, det er netop, hvad det gør. Vi ved, hvad vi har for os, når vi møder en kvinde med muslimsk tørklæde. Vi ved med det samme, at her møder vi en muslim, der i langt de fleste tilfælde af egen fri vilje har taget tørklædet på, og som tager sin tro alvorligt," skriver Birthe Rønn Hornbech og henviser til en undersøgelse, som viser at muslimske kvinder går meget mere op i tørklædet en muslimske mænd:
"Dermed burde påstanden om, at kvinderne tager tørklædet på, fordi de er undertrykt af mændene, egentlig være manet i jorden, men det er den naturligvis ikke. Der er gået politik i sagen."
Birthe Rønn Hornbech advarer samtidig mod konsekvenserne af et tørklædeforbud.
"Hetzer vi det muslimske tørklæde, så rejser de mest veluddannede kvinder, som sagtens kan finde arbejde andetsteds. Og dermed rejser de, der ønsker at kæmpe med åben pande og stå ved det, de tror på. De, der derimod er parat til at fornægte det, de tror på, forbliver i Danmark sammen med dem, der bevidst og ud fra et gustent overlæg spiller komedien, og lader som om de indordner sig, de bliver. Og det er jo kun tilsyneladende, at de indordner sig, for man kan jo ikke tage troen fra en overbevist muslim ved at forlange, at hun skal smide tørklædet. Konsekvensen af et tørklædeforbud for alle eller bestemte grupper kan altså blive, at vi kommer til at tage afsked med nogle af de dygtigste og mest ærlige kvinder, mens de, der lader sig undertrykke og de, der er parat til at optræde på skrømt, vil forblive i landet. Er Danmark virkelig bedst tjent med det?" spørger hun.
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup, mener ikke, at et tørklædeforbud er udtryk for religionsfobi.
"Vi skal ikke have respekt for tørklædet, der i det daglige undertrykker kvinder i vores land. Ligestillingen kommer under pres, når patriarkalske familier tvinger unge piger til at bære tørklæde. Vi skal bekæmpe underkastelse, ikke blåstemple det. Et forbud vil hjælpe mange muslimske kvinder," siger han til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
"Tørklædet er i debatten blevet et fjendebillede og en mistænkeliggørelse, der efterhånden retter sig ikke blot mod muslimer, men mod alle troende. Det er stærkt beklageligt, at så mange danskere slet ikke synes at kunne tage andres religion alvorligt, men tværtimod synes at være grebet af en religionsfobi, der indskrænker respekten for alle troende. Respekten for tro og bevidstheden om trosforskelle burde være en selvfølge i Grundtvigs fædreland," skriver Birthe Rønn Hornbech i Kristeligt Dagblad.
Hun undrer sig over, at mange danskere ifølge hende tror, at et tørklædeforbud "vil løse alverdens problemer".
"Som om muslimerne forsvinder på grund af et tørklædeforbud. Som om en eneste muslim tænker anderledes af den grund. Men tørklædet udsender et signal, siger man. Ja, det er netop, hvad det gør. Vi ved, hvad vi har for os, når vi møder en kvinde med muslimsk tørklæde. Vi ved med det samme, at her møder vi en muslim, der i langt de fleste tilfælde af egen fri vilje har taget tørklædet på, og som tager sin tro alvorligt," skriver Birthe Rønn Hornbech og henviser til en undersøgelse, som viser at muslimske kvinder går meget mere op i tørklædet en muslimske mænd:
"Dermed burde påstanden om, at kvinderne tager tørklædet på, fordi de er undertrykt af mændene, egentlig være manet i jorden, men det er den naturligvis ikke. Der er gået politik i sagen."
Birthe Rønn Hornbech advarer samtidig mod konsekvenserne af et tørklædeforbud.
"Hetzer vi det muslimske tørklæde, så rejser de mest veluddannede kvinder, som sagtens kan finde arbejde andetsteds. Og dermed rejser de, der ønsker at kæmpe med åben pande og stå ved det, de tror på. De, der derimod er parat til at fornægte det, de tror på, forbliver i Danmark sammen med dem, der bevidst og ud fra et gustent overlæg spiller komedien, og lader som om de indordner sig, de bliver. Og det er jo kun tilsyneladende, at de indordner sig, for man kan jo ikke tage troen fra en overbevist muslim ved at forlange, at hun skal smide tørklædet. Konsekvensen af et tørklædeforbud for alle eller bestemte grupper kan altså blive, at vi kommer til at tage afsked med nogle af de dygtigste og mest ærlige kvinder, mens de, der lader sig undertrykke og de, der er parat til at optræde på skrømt, vil forblive i landet. Er Danmark virkelig bedst tjent med det?" spørger hun.
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup, mener ikke, at et tørklædeforbud er udtryk for religionsfobi.
"Vi skal ikke have respekt for tørklædet, der i det daglige undertrykker kvinder i vores land. Ligestillingen kommer under pres, når patriarkalske familier tvinger unge piger til at bære tørklæde. Vi skal bekæmpe underkastelse, ikke blåstemple det. Et forbud vil hjælpe mange muslimske kvinder," siger han til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
