Efter en uge på posten som integrationsminister har Birthe Rønn Hornbech startet sit første slagsmål med DF-leder Pia Kjærsgaard. Stridens kerne er, hvorvidt man skal indføre en forbud mod religiøs hovedbeklædning på uddannelsesinstitutioner. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
"Jeg har talt med flere universitetsstuderende, for hvem det absolut ikke er undertrykkende, men en beskyttelse af deres identitet. Der er jo også nogle, der tager det på i trods. Der er ingen tvivl for mig om, at jo mere vi taler om tørklæder, jo flere får vi. Og jeg ville også selv blive enormt stædig, hvis man ville tvinge mig til et eller andet. Så ville jeg også demonstrere," siger Birthe Rønn Hornbech til Jyllands-Posten.
Dumstædig og provokerende
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, ønsker at forbyde tørklæde på uddannelsesinstitutioner, fordi hun finder dem undertrykkende. Hun kalder Birthe Rønns udtalelse for "dumstædig og provokerende".
"Jeg synes, at det er højst ejendommeligt, at en minister vil reagere i trods. Det hører ingen steder hjemme. Birthe Rønn Hornbech har mange gange før reageret i trods, men jeg troede, at det var et overstået kapitel, da hun blev minister," siger Pia Kjærsgaard til Jyllands-Posten.
Birthe Rønn kalder udsagnet for "unuanceret" og "gerneraliserende". Pia Kjærsgaard opfordrer Birthe Rønn til at "være meget imødekommende" over for Dansk Folkeparti, der har være regeringens samarbejdspartner på integrationsområdet siden 2001.
[email protected]