Ifølge FN rapporten
Retten til Mad, skal der bruges 200 kilo majs til at fremstille 50 liter bioethanol. Men det er den helt forkerte udnyttelse af ressourcerne, der bedre kunne bruges på madproduktion, lyder det næsten Lomborgsk fra Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen, der begge er medlemmer af NOAH's Landbrugs- og Fødevaregruppe, i et indlæg i Information.
"Promoveringen af agrobrændstoffer retfærdiggøres med, at de er gode for klimaet. Men flere anerkender nu, at der også er langtrækkende miljømæssige og sociale problemer forbundet med produktionen af dem: Afskovning og ødelæggelse af økosystemer, vandmangel, konflikter om retten til jorden, mere fattigdom og affolkning af landdistrikter, overtrædelse af menneskerettighederne og fødevareusikkerhed," skriver de.
Ifølge forfatterne ved man endnu ikke, hvor mange drivhusgasser, der bliver udledt ved produktion, distribution og anvendelse af agrobrændstoffer, og om agrobrændstoffer overhovedet nedbringer udledningen af drivhusgasser, når brug af gødning, raffinering, transport osv. bliver taget i betragtning. Et stigende antal undersøgelser viser dog, at agrobrændstoffer ikke giver de forventede drivhusgas-besparelser, men snarere er med til at gøre slemt værre.
FN-rapportør anmoder om forbud
"Ansvarlige politikere og involverede embedsmænd og -kvinder bør tage højde for alle disse elementer, før der satses yderligere på agrobrændstoffer," skriver Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen.
Forfatterne refererer i til et forslag fra FN's særlige rapportør for Retten til Mad, Jean Ziegler, der anmoder om et internationalt fem-årigt forbud mod produktion af agrobrændstoffer.
Ifølge Zieglers rapport, Retten til Mad, stiger produktionen af agrobrændstof fra fødevare-afgrøder dramatisk, samtidig med at hungersnød og fejlernæring vedbliver med at være realiteten for næsten 900 millioner mennesker verden over, der lider af sult.
"Produktionen af agrobrændstof er uacceptabel, når der i dens kølvand følger større hungersnød," slutter forfatterne i Information.
[email protected]
"Promoveringen af agrobrændstoffer retfærdiggøres med, at de er gode for klimaet. Men flere anerkender nu, at der også er langtrækkende miljømæssige og sociale problemer forbundet med produktionen af dem: Afskovning og ødelæggelse af økosystemer, vandmangel, konflikter om retten til jorden, mere fattigdom og affolkning af landdistrikter, overtrædelse af menneskerettighederne og fødevareusikkerhed," skriver de.
Ifølge forfatterne ved man endnu ikke, hvor mange drivhusgasser, der bliver udledt ved produktion, distribution og anvendelse af agrobrændstoffer, og om agrobrændstoffer overhovedet nedbringer udledningen af drivhusgasser, når brug af gødning, raffinering, transport osv. bliver taget i betragtning. Et stigende antal undersøgelser viser dog, at agrobrændstoffer ikke giver de forventede drivhusgas-besparelser, men snarere er med til at gøre slemt værre.
FN-rapportør anmoder om forbud
"Ansvarlige politikere og involverede embedsmænd og -kvinder bør tage højde for alle disse elementer, før der satses yderligere på agrobrændstoffer," skriver Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen.
Forfatterne refererer i til et forslag fra FN's særlige rapportør for Retten til Mad, Jean Ziegler, der anmoder om et internationalt fem-årigt forbud mod produktion af agrobrændstoffer.
Ifølge Zieglers rapport, Retten til Mad, stiger produktionen af agrobrændstof fra fødevare-afgrøder dramatisk, samtidig med at hungersnød og fejlernæring vedbliver med at være realiteten for næsten 900 millioner mennesker verden over, der lider af sult.
"Produktionen af agrobrændstof er uacceptabel, når der i dens kølvand følger større hungersnød," slutter forfatterne i Information.
[email protected]
