Bilforhandlere: Skatteminister går i for små sko

Slettet Bruger,

01/08/2007

Selv det mindste hul skal lukkes. I går bekendtgjorde skatteminister Kristian Jensen (V), at afgiftshullet på gulpladebiler skal lukkes hurtigst muligt. Men det bliver ikke med bilforhandlerorganisationen DAF's gode vilje.

"Vi protesterer meget kraftigt imod det. Vi vil formentlig gå så langt som at arbejde for, at et flertal uden om regeringen bibeholder reglerne," siger DAF's administrerende direktør, Preben Kjær, til Jyllands-Posten.

Hos DAF mener man, at indgrebet er udtryk for, at skatteministeren går i alt for små sko.

"Det er efter vor opfattelse politisk flueknepperi af værste skuffe, idet det kun vedrører en mindre del af Danmarks bestand af 2,5 mio. køretøjer. I rede penge er der intet væsentligt at spare, når man henser til statens indtægter på registreringsafgift på 15 mia. kr. og på vægt- og ejerafgift på 9 mia. kr. om året," siger Preben Kjær.

Symptombehandling
Skatteministeren er ude i symptombehandling, lyder det fra bilforhandlernes anden store brancheorganisation, Bilbranchen.

"Jeg kan da godt forstå, at skatteministeren har et problem med det hul og må komme med et indgreb. Problemet er bare, at et indgreb kun vil kurere et symptom. Det er stadigvæk et alt for højt afgiftsniveau, som er problemet, fordi det giver incitamenter til at forsøge alle tænkelige måder for at få en bil så billigt som muligt," siger direktør Elly Kjem Hove og fortsætter:

"Jeg kan da godt forstå, at skatteministeren har et problem med det hul og må komme med et indgreb. Problemet er bare, at et indgreb kun vil kurere et symptom. Det er stadigvæk et alt for højt afgiftsniveau, som er problemet, fordi det giver incitamenter til at forsøge alle tænkelige måder, at få en bil så billigt som muligt."

[email protected]

Kilde: