Betjente anmeldte mand for vold - men først da han havde anmeldt dem

En 35-årig mand står i dag tiltalt for vold mod to betjente ved byretten i Aalborg

Slettet Bruger,

04/09/2008

En 35-årig mand står i dag tiltalt for vold mod to betjente ved byretten i Aalborg. Episoden foregik i Jomfru Ane Gade, hvor de to betjente var i byen i deres fritid, skriver ekstrabladet.dk.

Flere, der har fulgt sagen, undrer sig imidlertid over politiets fremturen. For det var først, da den 35-årige anmeldte betjentene for vold, at han selv blev præsenteret for en sigtelse og senere fik en tiltale på halsen.

De to betjente aftalte nemlig med den 35-årige, at de to parter ikke skulle anmelde hinanden. Efter en tur på skadestuen besluttede den 35-årige dog at anmelde betjentene for vold.

Og det virker mistænkeligt, mener Enhedslistens Per Clausen, som har bedt justitsminister Lene Espersen forklare sagsforløbet.

"Enten har statsadvokaten fejlet ved ikke at sigte betjentene, eller også har politiet fejlet stort ved ikke at anholde en person, de nu siger er voldsmand. Den sag stinker," siger Per Clausen til Nordjyske.

Statsadvokaten har valgt ikke at sigte betjentene, men den afgørelse er indklaget til Rigsadvokaten.

[email protected]

Kilde: