Bertel Haarder: Personligt ansvar er ikke kun noget, de stærke har

Slettet Bruger,

23. juli 2007

Af Ole Birk Olesen

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er helt uenig med Hanne Reintoft, når hun siger, at socialt udsatte danskere ikke er i stand til at udøve et personligt ansvar.

"Det er forkert at sige til et menneske, at det hele er samfundets eller omstændighedernes skyld, for så siger man jo også, at man ikke selv kan gøre noget. Og hvis man siger, at den enkelte ikke har noget som helst personligt ansvar, så siger man jo til den pågældende, at vedkommende er et pjok. Der er ingen vej udenom det personlige ansvar. Man kan ikke slippe for at inddrage det personlige ansvar, hvis man f.eks. vil rette en person op, eller hvis man vil få en person til at tage sig bedre af sine børn, eller hvad det nu er. Men hun har ret i, at man ikke kan nøjes med at sige til en ung, der f.eks. har droppet ud af en uddannelse fem gange, at 'det er også din egen skyld, det er din egen skyld, det er din egen skyld'. Der er jo stadig i vores samfund kolossal forskel på de udgangspunkter, som forskellige typer af unge har, og det synes jeg, at hun skal have lov til at fremhæve, for det er nu engang det, hun er stærk i," siger Bertel Haarder til 180Grader.dk.

Du siger, at man ikke må gøre nogen til pjok, men der er vel nogen, der har så svært ved at håndtere tilværelsen, at det personlige ansvar for dem kan forekomme at være en illusion?
"Ja, det kan godt være, at det gælder for nogen for tre fjerdedeles vedkommende, men så gælder det jo om at appellere til den sidste fjerdedel i dem, til det som man trods alt kan gøre. Der er jo altid noget, man kan gøre, og hvis man ikke lægger vægt på det, så bliver det hele håbløst efter min mening. Det er det, Hanne Reintoft glemmer. Når vi f.eks. har en så håbløs integration i Danmark, så er det jo, fordi vi klientgør flygtninge og familiesammenførte, som kommer til Danmark. Hvis de var kommet til USA, Canada, Italien, Spanien eller Grækenland, så havde både deres egne og andres forventninger været, at de skulle forsørge sig og sine, i begyndelsen med småjob og hvis det så går godt, så kan det måske ende med en lille butik eller et bedre job. Det er en selvfølge i USA og Canada og Sydeuropa, hvorimod det i Danmark er en selvfølge, at man er en social klient, hvis man er flygtning eller familiesammenført. Man er en, der skal hjælpes, man er en, det er synd for, man er en, som der ikke forventes noget af, og det sidste er det allerværste. Det betyder, at man ikke bliver respekteret, og så mister man også hurtigt selvrespekten, og det hele ender med, at de lave forventninger bliver selvopfyldende. Når man ikke forventer noget af et medmenneske, så ender det med, at det medmenneske kommer til at svare til forventningerne. Det er det, som efter min mening er galt med integrationen især i Danmark."

Eksisterer det personlige ansvar i virkeligheden, eller er det bare nyttigt at gå ud fra, at det eksisterer?
"Det er et rigtigt godt spørgsmål, og det er der, vi også skal bringe tingene ud i forhold til Hanne Reintoft. For når det er nødvendigt at tale om ansvar, så er det sådan set ligegyldigt, hvem der er skyld i hvad, men det er for at slå fast, at der altid er noget, den enkelte selv kan gøre, og vi skylder vores medmennesker at forvente af dem, at de gør, hvad de kan. Hvis vi ikke forventer, at de gør, hvad de kan, så skader vi dem - så er det, at vi gør dem, til nogen pjok. Det med ansvar er altså ikke noget med at placere skyld, det er noget med at gribe fat i det, som den enkelte trods alt selv kan gøre. Der er altid noget, man kan gøre," siger Bertel Haarder.

ole@180grader.dk