Bendtsen vil give bail-out til banker

Bankkunder, der vælger en bank med dårlige forretningsmetoder, skal ikke frygte for et krak

Slettet Bruger,

03/04/2008

Bankkunder, der vælger en bank med dårlige forretningsmetoder, skal ikke frygte for et krak. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) vil nemlig hæve garantibeløbet for bankkunder, der mister deres sparepenge ved et bankkrak. Det skriver Jyllands-Posten.

I øjeblikket stiller staten garanti for beløb på op til 300.000 kr. via den såkaldte indskydergarantifond. Men det beløb mener Bendtsen ikke er højt nok.

"Set i lyset af, at grænsen på de 300.000 kr. har ligget fast siden 1998 og dermed ikke er fulgt med den almindelige udvikling i priserne, er jeg indstillet på at se, om grænsen trænger til en justering. Vi skal have ændret loven, og jeg er klar til at se på en forhøjelse," siger Bendt Bendtsen til Jyllands-Posten.

Frygter usund konkurrence
En hurtig omregning i forhold til inflationsudviklingen viser, at ændringen betyder en forhøjelse på mindst 61.000 kr.

Hos Finansrådet fraråder man dog et såkaldt bail-out. Her frygter man, at det kan give anledning til en usund konkurrence, hvor banker tilbyder høje renter med statsgarantien i ryggen, skriver Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: