Bendtsen står fast: PET skal ikke bevise terrormistanke

Kritik af efterretningstjenestes håndtering af terrormistanke har gjort integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) betænkelig ved brugen af admi...

Slettet Bruger,

14/02/2008

Kritik af efterretningstjenestes håndtering af terrormistanke har gjort integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) betænkelig ved brugen af administrative udvisninger. Men der kan ikke blive tale om at ændre ved terrorloven. Det slår vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) fast over for Ritzau.

Diskussionen er blusset op, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har anholdt to tunesere og en dansk statsborger, på mistanke om et planlagt mord på en af Jyllands-Postens Muhammedtegnere. Ingen af de anholdte bliver dog stillet for en dommer, og de to tunesere udvises efter paragraffer, der blev indført med terrorpakken. Og den pakke bliver ikke ændret, siger vicestatsministeren.

Regler står fast
"Reglerne om udvisning står fast. De er vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget i 2002. Alle partier undtagen Enhedslisten og SF har stemt for reglerne, og vi skal ikke svække vores indsats mod terrorismen," siger Bendt Bendtsen til Ritzau.

Formanden de danske forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn, har foreslået at lade særligt udvalgte dommere vurdere PET's materiale. En praksis, der i øjeblikket benyttes i Storbritannien. Men også det forslag afvises af Bendt Bendtsen.

[email protected]

Kilde: