Af Thomas Breitenbach Jensen
Hornorkestret gav den for fuld udblæsning, da den konservative leder, Bendt Bendtsen til taktfaste kalpsalver ankom entrerede scenen i Dansk Design Center. "Let me etertain you" truttede orkesteret mens KU'erne hujede og klappede."Det er en stor da for det Konservative Folkeparti. Det er en stor dag for Danmark," sagde Bendt Bendtsen, da han omsider trådte op på scenen for at tale for de forsamlede og give den obligatoriske partileder tale.
"Det ser ud til at den borgerlige regering kommer igennem, og vi kan fortsætte det store arbejde vi har været i gang med de sidste seks år...," nåede han at sige før KU'erne brød ud i hyldestsang til partilederen.
Så takkede han det konservative bagland, særligt KU'erne, for deres indsats i valgkampen, som han betegnede som hård og fuld af kovendinger hos de andre partier.
Det grønne parti i den blå blok
"Der var mange, der havde dømt os til at få et dårligt valg. Vi har fået et rigtigt, rigtigt godt valg. I disse minutter ved vi ikke om det bliver 18 eller 19 mandater, men for seks år siden med 16 mandater. Vi har sloges for at få vores poltik igennem," siger Bendt Bendtsen og remser alle de politikområder hvor de Konservative har fået deres politik gennemført, og fremhæver miljøpolitiken.
"Vi er det grønne parti i den blå blok. Det er blandt andet derfor vi står her i aften."
Tillykke til Villy
"Jeg har også set Villy Søvndal stå med næsten en fordobling," fortsætter han, "Jeg vil sige tillykke til Villy, men det er nu godt for Danmark, at VIlly kan fortsætte med at fortælle sjove historier, og vi ikke har ham som finansminister."
Så bød han Ny Alliance velkommen i Folketinget og lovede et bredt samarbejde i det nye Folketing og lovede at det Konservative Folkeparti vil gå ud og slås for flere skattelettelser.
Loyal Barfoed
Så rettede Bendt Bendtsen en særlig tak til skatteordfører Lars Barfoed, der tidligere på året blev fyret som familie- og forbrugerminister, efter pres fra Dansk Folkeparti.
"Vi har haft en fantastisk folketingsgruppe, der er loyal. Så urolig loyal, der har arbejdet utrolig hårdt på alle hamlerne. Her tænker jeg især på dig Lars Barfoed. Du har ydet fantastisk indsats. Du har været loyal efter du gik af som minister," sagde partilederen.
Så sluttede han af med en at takke folketingsgruppen for sin evne til samarbejde og sin loyalitet mod hinanden. Med henvisning til 90'ernes interne slåskampe der reducerede det Konservative Folkeparti til 16 mandater. Et tal der ved valget i 2005 blev til 18. De 18 mandater ser ud til også at skulle udgøre den konservative folketingsgruppe i det nye folketing, ifølge senste prognose fra Epinion.
[email protected]