VK-regeringen har pumpet så mange penge ud i det offentlige, at behovet for en velfærdsreform er lige så stor i dag som i 2003, hvor regeringen nedsatte en velfærdskommission. Det mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS.
"Optimalt burde politikerne allerede nu stramme op ved at hæve pensionsalderen, afskaffe efterlønnen og skære i dagpengeperioden. Men hvis de ikke vil, kunne de meget passende nedsætte en ny velfærdskommission, for behovet er lige så stort, som inden den forrige kommission blev nedsat," siger Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.
Behovet er uændret
Han peger på, at da VK-regeringen i september 2003 nedsatte den såkaldte Velfærdskommission, skete det for at forhindre manglen på arbejdskraft, som Finansministeriet vurderede til at være på 60.000 personer i 2010. Kommissionens anbefalinger førte til Velfærdsforliget, hvor Folketingets partier i juni 2006 bl.a. gjorde pensionsalderen afhængig af den gennemsnitlige levealder, indførte en gradvis hævelse af efterlønsalderen og styrkede indsatsen over for ledige.
Men siden har regeringen varslet, at endnu flere penge skal bruges på at øge det offentlige forbrug. Ifølge 2015-planen vil man pumpe yderligere 51 mia. kr. ud i det offentlige, uden at have finansieret de 14 mia. kr. Det kræver, at man øger arbejdsudbuddet med 60.000 personer - eller præcis det samme antal, som Velfærdsforliget skulle afhjælpe.
Flere indvandrere skal i arbejde
Politisk ordfører hos De Konservative, Pia Christmas-Møller, ser dog ikke noget behov for en ny Velfærdskommission.
"Der er hele tiden behov for at se på, hvordan vi tackler den udfordring, der er i at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Men både behovet og redskaberne er kendte. Hvis flygtninge og indvandrere kommer i job i samme omfang som etniske danskere, vil det alene betyde yderligere 60.000 personer på arbejdsmarkedet," siger hun.
Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen.
[email protected]
"Optimalt burde politikerne allerede nu stramme op ved at hæve pensionsalderen, afskaffe efterlønnen og skære i dagpengeperioden. Men hvis de ikke vil, kunne de meget passende nedsætte en ny velfærdskommission, for behovet er lige så stort, som inden den forrige kommission blev nedsat," siger Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.
Behovet er uændret
Han peger på, at da VK-regeringen i september 2003 nedsatte den såkaldte Velfærdskommission, skete det for at forhindre manglen på arbejdskraft, som Finansministeriet vurderede til at være på 60.000 personer i 2010. Kommissionens anbefalinger førte til Velfærdsforliget, hvor Folketingets partier i juni 2006 bl.a. gjorde pensionsalderen afhængig af den gennemsnitlige levealder, indførte en gradvis hævelse af efterlønsalderen og styrkede indsatsen over for ledige.
Men siden har regeringen varslet, at endnu flere penge skal bruges på at øge det offentlige forbrug. Ifølge 2015-planen vil man pumpe yderligere 51 mia. kr. ud i det offentlige, uden at have finansieret de 14 mia. kr. Det kræver, at man øger arbejdsudbuddet med 60.000 personer - eller præcis det samme antal, som Velfærdsforliget skulle afhjælpe.
Flere indvandrere skal i arbejde
Politisk ordfører hos De Konservative, Pia Christmas-Møller, ser dog ikke noget behov for en ny Velfærdskommission.
"Der er hele tiden behov for at se på, hvordan vi tackler den udfordring, der er i at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Men både behovet og redskaberne er kendte. Hvis flygtninge og indvandrere kommer i job i samme omfang som etniske danskere, vil det alene betyde yderligere 60.000 personer på arbejdsmarkedet," siger hun.
Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen.
[email protected]
