Begejstret Bendtsen: Mit bedste landsråd

Slettet Bruger,

30/09/2007

Det er sjældent, man hører en partileder, der ikke roser et afholdt møde med partiets medlemmer. Og Bendt Bendtsen var da også glad, da han gjorde status oven på det konservative landsråd i Herning.

"Jeg føler personligt, at det er det bedste landsråd, jeg har haft i de ni år, jeg har stået i spidsen for det. Den opbakning folketingsgruppen og ministrene har fået her er helt unik," udtaler Bendtsen til Ritzau.

Partiformanden er glad for at have sat fokus på kræft, sundhed og arbejdet imod radikalisering af unge. Og så passede det Bendtsen godt, at de tre oprindelige skatteindstillinger blev sammenføjet til en, som folketingsgruppen kunne tolerere.

"Med den sammensætning, Folketinget har for nærværende, er det, vi har nået, så langt vi kan komme. Og det er vi tilfredse med. Og det mener jeg, salen her har bakket op om," udtaler Bendtsen.

Det var Bendt Bendtsens niende landsråd som leder af Det Konservative Folkeparti.

[email protected]

Kilde: