Barfoed mødes med skattelettere

Slettet Bruger,

29/09/2007

Af Morten Løfberg

"Et samfund, hvor man skal betale 63 procent i skat, kan ikke kaldes frit. Og vi ønsker et samfund i frihed. Frihed skaber velstand". Sådan lød det fra Henrik Sørensen, konservativ folketingskandidat, da han lørdag talte for en nedsættelse af topskatten og en forhøjelse af bundfradraget.

Henrik Sørensens Gladsaxe-kreds var en af tre kredse, der havde indstillinger med til landsrådet om lavere personskatter. Også Taastrup-kredsen, der tæller den konservative borgmester Michael Ziegler og folketingskandidat Kurt Scheelsbeck, der begge tidligere har været i mediemæssig skatteoffensiv,var på banen med deres krav om at afvikle topskatten helt, og gøre det hurtigst muligt.

Skatteideerne blev modtaget pænt af skatteordfører Lars Barfoed, der dog var bekymret for, om nogle af de mere konkrete, tekniske skatteforslag, ville besværliggøre folketingsgruppens arbejde unødigt. Han lovede derfor, at sætte sig sammen med med repræsentanter fra de tre kredse for at se, om man kan finde frem til en fælles indstilling.

[email protected]


Kilde: