Banker tjente 39 mia. kr. sidste år - nu skal de have statsstøtte

De danske banker tjente tilsammen 39 milliarder kroner før skat sidste år

Slettet Bruger,

23/12/2008

De danske banker tjente tilsammen 39 milliarder kroner før skat sidste år. Og samme beløb året før, skriver Berlingske Tidende. Alligevel vil regeringen nu forære dem en bankpakke på 100 mia. kr., og det tærer på den folkelige tillid til bankerne, mener professor ved Handelshøjskolen i København Per H. Hansen.

"Jeg kan sagtens forstå, at det tærer voldsomt på den folkelige tillid til bankerne. Det har jo vist sig, at bankerne har været alt for villige til at sælge og låne ud. Salget har været mere i højsædet end selve rådgivningen til kunderne," siger Per H. Hansen, der er ekspert i den finansielle sektor, til Berlingske Tidende.

Han fastslår, at det er bankerne egen skyld, at du nu er havnet i en likviditetskrise.

"De har sendt risikobetonede aktiver over i særskilte selskaber, hvorved de kan omgå det nuværende lovmæssige kapitalkrav. Siden 2001 har de gearet sig voldsomt og det har gjort, at udlånsunderskuddet i Danmark er vokset til 500 milliarder kroner," siger Per H. Hansen.

[email protected]

Kilde: