Banker afviser "moralkodeks" for skatterådgivning

"Vi mener, at vore medlemmer skal holde sig inden for lovens grænser

Slettet Bruger,

03/03/2008

"Vi mener, at vore medlemmer skal holde sig inden for lovens grænser."

Mere moralkodeks vil de danske bankers brancheorgansation, Finansrådet, ifølge underdirektør Søren Gade ikke at pålægge bankerne. I Skat ønsker chefkonsulent Peter Nørregaard ellers ifølge epn.dk, at bankerne skal operere efter en form for "moralkodeks", som skal begrænse deres rådgivning af kunderne om skattely i udlandet.

"Det kan godt være lovligt, men alene det, at man har aktiviteter, hvor vi ikke kan få oplysninger fra, er suspekt. Hvorfor gør man det?" spørger Peter Nørregaard ifølge epn.dk.

Udtalelsen fra Skat kommer, efter at Sydbank i sidste uge blev hængt ud af Jyllands-Postens skattejournalist, Jesper Høberg, for at rådgive kunderne om investering i familiefonde i Liechtenstein. Jesper Høberg, der er kendt for sin emsige jagt på penge, som efter hans mening ikke bliver beskattet hårdt nok, havde til lejligheden inviteret SF'er og skatteekspert Christen Amby samt endnu en konsulent i Skat til at kritisere Sydbanks rådgivning, hvilket var nok til dagen efter at få banken til at ændre markedsføringen af sin skatterådgivning.

Finansrådets Søren Gade har svært ved at se, hvordan et moralkodeks for denne type bankrådgivning skal udformes, og hvordan man skal kontrollere, at det bliver efterlevet.

"Men vi tager meget gerne en snak med Skat om det," siger han til epn.dk.

[email protected]

Kilde: