Østjyllands Politi har nu anmeldt Ole Bjørn Christensen og Uffe Sloth Andersen, der tidligere var chefer for den lille århusianske niche-biograf "Øst for Paradis". De to indrømmede i december at have oppustet besøgstallene for 2004 og 2005 for at svindle sug til ekstra EU-støtte i størrelsesordenen 400.000 kroner. Det skriver Nyhedsavisen. Og det har nu fået Østjyllands Politi til at melde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, også kendt som bagmandspolitiet.
"Ifølge loven er vi forpligtede til at anmelde sager, hvor der er mistanke om potentielt EU-snyd. Derfor valgte vi igår at sende en anmeldelse samt en række avisudklip videre til SØK, som nu har overtaget sagen," siger vicepolitiinspektør Børge Frandsen til Nyhedsavisen.
Kulturrådmand Flemming Knudsen (S) erklærede sig i december måned skuffet over biografen, men så ikke nogen grund til at bremse kommunens støtte til biografen eller anmelde den tidligere ledelse for bedrageri.
"De har jo ikke gjort os noget. Det er en sag imellem EU og de to forrige direktører," sagde Flemming Knudsen til Nyhedsavisen dengang.
[email protected]