Mens et landsdækkende DNA-register diskuteres, har politiet i årevis haft mulighed for at opklare forbrydelser og ulykker ved hjælp af DNA-profiler. Siden begyndelsen af 80´erne har alle nyfødte nemlig fået taget en blodprøve, der bliver opbevaret i det såkaldte PKU-register, skriver Berlingske Tidende. I dag står cirka 1,8 millioner danskere i registeret, som af gode grunde vil dække alle danskere med tiden. Ikke alle har været klar over det, men det har politiet, som dermed har haft adgang til en kæmpe genetisk base til at supplere det DNA-register man allerede har, med profiler fra sigtede for forbrydelser med strafferamme på minimum halvandet år.
"Vi vogter meget over banken og dens formål for at forhindre misbrug. Men når politiet henvender sig med en retskendelse fra domstolene, så udleverer vi det ønskede materiale," udtaler registerets leder, professor Bent Nørregaard-Pedersen fra Statens Seruminstitut.
Politi har adgang til registeret
Forskere kan med særlig tilladelse få adgang til registerets unikke materiale. Men det kan politiet altså også. Siden 2001 er der udleveret 15-20 prøver til politiet, alle til brug at indentificere ofre for ulykker, blandt andet ved den asiatiske tsunami i 2004 og terrorbombninger på Bali i 2002. Chefinspektør Per Larsen mener, at politiets ringe brug af registeret afspejler det politiske flertals ønske om at begrænse DNA-registrering.
Forældre oplyses ikke
I pjecen som oplyser nybagte forældre om blodprøverne, får de at vide, at prøverne skal bruges til at afsløre alvorlige lidelser, hvad de da også gør for et sted mellem 40 og 60 børn årligt. Men ingen fortæller forældrene, at prøver bliver gemt og kan blive udleveret til politiet.
"Vi overvejer at begynde at oplyse om det," fortæller registerleder Bent Nørregaard Pedersen, men tilføjer.
"det er et tveægget sværd. Det vil være ærgerligt, hvis forældrene begynder at vælge registeret fra. Ikke alene for børnenes skyld, men også for registerets troværdighed," mener han.
"Vi vogter meget over banken og dens formål for at forhindre misbrug. Men når politiet henvender sig med en retskendelse fra domstolene, så udleverer vi det ønskede materiale," udtaler registerets leder, professor Bent Nørregaard-Pedersen fra Statens Seruminstitut.
Politi har adgang til registeret
Forskere kan med særlig tilladelse få adgang til registerets unikke materiale. Men det kan politiet altså også. Siden 2001 er der udleveret 15-20 prøver til politiet, alle til brug at indentificere ofre for ulykker, blandt andet ved den asiatiske tsunami i 2004 og terrorbombninger på Bali i 2002. Chefinspektør Per Larsen mener, at politiets ringe brug af registeret afspejler det politiske flertals ønske om at begrænse DNA-registrering.
Forældre oplyses ikke
I pjecen som oplyser nybagte forældre om blodprøverne, får de at vide, at prøverne skal bruges til at afsløre alvorlige lidelser, hvad de da også gør for et sted mellem 40 og 60 børn årligt. Men ingen fortæller forældrene, at prøver bliver gemt og kan blive udleveret til politiet.
"Vi overvejer at begynde at oplyse om det," fortæller registerleder Bent Nørregaard Pedersen, men tilføjer.
"det er et tveægget sværd. Det vil være ærgerligt, hvis forældrene begynder at vælge registeret fra. Ikke alene for børnenes skyld, men også for registerets troværdighed," mener han.
