B.T. anker ikke Messerschmidt-dom

Morten Messerschmidt kan nu fokusere på det kommende valg til Europa-Parlamentet, hvor han opstiller som spidskandidat for Dansk Folkeparti, uden a...

Slettet Bruger,

05/03/2009

Morten Messerschmidt kan nu fokusere på det kommende valg til Europa-Parlamentet, hvor han opstiller som spidskandidat for Dansk Folkeparti, uden at spekulere mere på den famøse tvist med dagbladet B.T. Ritzau kan nemlig meddele, at B.T. efter en uges tænkepause ikke har tænkt sig at anke dommen, der pålægger avisen at betale 25.000 kroner for tort og smerte samt 20.000 kroner i sagsomkostninger.

"Vi har rettens ord for, at det var korrekt, at Morten Messerschmidt heilede. Det er en handling, der er forbudt i mindst to EU-lande. Og derfor har vi vejet beslutningen om ikke at anke op mod pressens historiske ret til at viderebringe og fortolke fakta. Vi er ikke enige i dommen, men der er gået to år med sagen, og nu skal vi videre," siger chefredaktør Peter Brüchmann, der når avisen ikke kunne vinde sagen, glæder sig over at retten har fastslået at episoden rent faktisk fandt sted.

[email protected]

Kilde: