Autonomhusets modstandere opretter klageside

I dag får de autonome udleveret nøglerne til deres nye kommunalt finansierede hus på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter

Slettet Bruger,

01/07/2008

I dag får de autonome udleveret nøglerne til deres nye kommunalt finansierede hus på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Samtidig åbner husets modstandere en side på ungdomshus-nv.dk med klar besked til naboerne om, hvor de skal henvende sig med klager over beboerne i det kommunale autonomhus.

Oven i det vil modstanderne samle alle rapporteringer om ballade og dårlig opførsel fra de autonome, bebuder den konservative Rasmus Jarlov, der er en del af modstandergruppen.

"Vi håber, at Ungdomshuset vil opføre sig ordentligt overfor omgivelserne. Men belært af erfaringerne fra Nørrebro er vi også forberedt på, hvis det ikke bliver tilfældet. Derfor har vi oprettet en stor database, hvor alle klager over graffiti, hærværk, larm, optøjer og lignende systematisk arkiveres. Såfremt Ungdomshuset er til gene for kvarteret, vil det blive mødt af en strøm af klager til det politiske system, som har placeret huset mod borgernes vilje," skriver Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

[email protected]

Kilde: