Australsk forsker vil have klimaskat på babyer

Slettet Bruger,

13/12/2007

Mennesker er en byrde for miljøet, og forældre må straffes, hvis de vælger at lade for mange børn komme til verden. Sådan lyder forslaget fra en australsk forsker, Barry Walters, der i Medical Journal of Australia anbefaler klimaafgifter for forældre, der får for mange børn. Det skriver berlingske.dk.

"Hver eneste familie, der vælger at få mere end to børn, bør blive afkrævet en livslang CO2-afgift, der svarer til den udgift, det koster at plante nok træer til at udligne det forventede udslip," skriver Barry Walters i det australske lægetidsskrift ifølge berlingske.dk.

Hans forslag går på, at det skal koste en engangsudgift på 22.000 kr. samt en årlig afgift på 3.600 kr. Han mener også, at det skal være muligt at optjene CO2-kvoter, hvis man køber kondomer eller lader sig sterilisere, og anmoder regeringen om at overveje at "begrænse befolkningstilvæksten af hensyn til miljøet".

"Varm luft"
Hvis man spørger Angela Conway, talsmand for Australian Family Association, er det snarere Barry Walters, der burde betale klimaafgifter.

"Jeg synes, at selvoptagede professorer med tåbelige idéer skulle betale CO2-afgifter for al den varme luft, de lukker ud. Der er flere resultater, der viser, at børnerige familier har en langt lavere CO2-udledning per person end andre typer husholdning," siger hun til den australske avis The Advertiser.

[email protected]

Kilde: