Australien indfører statsborgskabstest

Slettet Bruger,

26/08/2007

Australien træder nu i danske fodspor og lancerer en ny test, til alle der ønsker australsk statsborgerskab, skriver BBC. Detaljerne i den nye test, der forventes at træde i kraft senere på er, er netop blevet offentliggjort. Målet med testen er at få "balancen mellem diversitet og integration rigtig i fremtiden," som integrationsminister Kevin Andrews udtrykker det.

Et af midlerne til det er et krav om ansøgere skal have mindst 12 rigtige i en Australiensquiz med 20 spørgsmål. Disse 20 trækkes ud fra en pulje med 200 spørgsmål, blandt andet "hvor ligger landets parlament?", "hvad er første linje i nationalmelodien?" og "hvad er Australiens nationalblomst?".

Australien vil desuden kræve af ansøgere, at de respekterer landets grundlæggende værdier som blandt tolerance, medfølelse, ytringsfrihed, lighed mellem kønnene og fredsommelighed.

Til oplysning for potentielle ansøgere kan vi oplyse, at den australske nationalblomst er en såkaldt Guld-Wattle, en blomst af Akacie-slægten.

[email protected]

Kilde: