Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Finansrådet, Industriens Arbejdsgivere i København, Provinsindustriens Arbejdsgiverforening og SALA.
Alle disse arbejdsgiverorganisationer gav i 2005 mindst 20.000 kroner til Venstre, Danmarks engang liberale parti. Hvor meget over 20.000 ved kun Venstre og organisationerne selv, men vi taler utvivlsomt om beløb, der ligger et godt stykke over. Hvorfor giver de Venstre så mange penge? I en rundspørge foretaget af Politiken svarer 90 ud af 115 virksomheder, at de støtter Ny Alliances skattepolitik, men alligevel støtter arbejdsgiverorganisationerne, hvor disse virksomheder betaler kontingent, altså Venstre og dermed også Venstres skattepolitik. Og den er som bekendt en helt, helt anden end Ny Alliances.
Det ser ud som om, arbejdsgiverorganisationerne bare gør, som de altid har gjort, i stedet for at se på hvilket parti Venstre har udviklet sig til under Anders Fogh Rasmussen. Fogh har gang på gang undsagt de værdier, som de fleste danske erhvervsledere stadig tror på. Værdier som at man må yde, før man kan nyde. Værdier som at flid, dygtighed og engagement skal belønnes for at anspore til mere af samme. Fogh er blevet klogere, har han fortalt. Derfor mener han ikke længere, at der skal gøres noget ved, at hver fjerde dansker i den arbejdsdygtige alder nyder uden at yde. De erhvervsledere, som stadig mener, hvad de altid har ment, er - må man forstå - bare ikke lige så kloge som ham. Fogh er blevet mere moden, har han fortalt. Derfor mener han ikke længere, det er urimeligt, at dem, der yder den største produktive indsats i dette land, straffes med en skatteprocent på 63. De erhvervsledere, som stadig mener, hvad de altid har ment, er - må man forstå - bare umodne sammenlignet med ham.
Danske erhvervsledere er hårdføre og klynker kun sjældent. De passer deres arbejde og indretter sig efter de forhold, som bydes dem af det politiske system. Det er al ære og respekt værd, men der må da et eller andet sted være en grænse. Når man i Venstre i den grad gør, hvad man kan for at lægge afstand til nogle af de mest grundlæggende principper, som heldigvis stadig trives i dansk erhvervsliv, hvorfor i al verden skal dansk erhvervsliv så forgylde Venstre med penge, som er tjent ved netop at følge disse principper?
Det er vist på tide, at erhvervslederne tager sig en snak med de organisationer, som angiveligt repræsenterer dem.
Alle disse arbejdsgiverorganisationer gav i 2005 mindst 20.000 kroner til Venstre, Danmarks engang liberale parti. Hvor meget over 20.000 ved kun Venstre og organisationerne selv, men vi taler utvivlsomt om beløb, der ligger et godt stykke over. Hvorfor giver de Venstre så mange penge? I en rundspørge foretaget af Politiken svarer 90 ud af 115 virksomheder, at de støtter Ny Alliances skattepolitik, men alligevel støtter arbejdsgiverorganisationerne, hvor disse virksomheder betaler kontingent, altså Venstre og dermed også Venstres skattepolitik. Og den er som bekendt en helt, helt anden end Ny Alliances.
Det ser ud som om, arbejdsgiverorganisationerne bare gør, som de altid har gjort, i stedet for at se på hvilket parti Venstre har udviklet sig til under Anders Fogh Rasmussen. Fogh har gang på gang undsagt de værdier, som de fleste danske erhvervsledere stadig tror på. Værdier som at man må yde, før man kan nyde. Værdier som at flid, dygtighed og engagement skal belønnes for at anspore til mere af samme. Fogh er blevet klogere, har han fortalt. Derfor mener han ikke længere, at der skal gøres noget ved, at hver fjerde dansker i den arbejdsdygtige alder nyder uden at yde. De erhvervsledere, som stadig mener, hvad de altid har ment, er - må man forstå - bare ikke lige så kloge som ham. Fogh er blevet mere moden, har han fortalt. Derfor mener han ikke længere, det er urimeligt, at dem, der yder den største produktive indsats i dette land, straffes med en skatteprocent på 63. De erhvervsledere, som stadig mener, hvad de altid har ment, er - må man forstå - bare umodne sammenlignet med ham.
Danske erhvervsledere er hårdføre og klynker kun sjældent. De passer deres arbejde og indretter sig efter de forhold, som bydes dem af det politiske system. Det er al ære og respekt værd, men der må da et eller andet sted være en grænse. Når man i Venstre i den grad gør, hvad man kan for at lægge afstand til nogle af de mest grundlæggende principper, som heldigvis stadig trives i dansk erhvervsliv, hvorfor i al verden skal dansk erhvervsliv så forgylde Venstre med penge, som er tjent ved netop at følge disse principper?
Det er vist på tide, at erhvervslederne tager sig en snak med de organisationer, som angiveligt repræsenterer dem.
