Asmaa-tilhængere til modangreb: Hovedbestyrelsen må gå

Slettet Bruger,

10/10/2007

Balladen i Enhedslisten buldrer lystigt videre. Hovedbestyrelsens beslutning i weekenden om at tage Asmaa Abdol-Hamids folketingskandidatur op ved et ekstraordinært årsmøde, vækker vrede hos Enhedslisten i Århus, der har 10 procent af alle Liste Ø´s medlemmer, skriver Nyhedsavisen. Hvis hovedbestyrelsen vil diskutere Asmaas fremtid, så vil århusianerne diskutere hovedbestyrelsens fremtid, kræver de i et internt brev til partiledelsen.

Vi har mistet tilliden til hovedbestyrelsen efter de indkaldte til ekstraordinært årsmøde om Asmaas kandidatur til Folketinget. Det er simpelthen for tyndt, så derfor har vi foreslået, at vi holder nyvalg til hovedbestyrelsen, når vi alligevel skal mødes og snakke om Asmaa,« siger Jette Søgaard fra Enhedslisten i Århus til Nyhedsavisen.

Hun betegner tidens skriver om Asmaa som en mediestorm og føler sig overbevist om at partiet svækker hendes kandidatur og "partiets vigtige kamp for integration og kvinders rettigheder" ved at gøre hende til emne for et ekstraordinært årsmøde.

Hvis afdelingen får held til at gennemtrumfe et nyvalg til vil Asmaa Abdol-Hamid paradoksalt nok være i fare for at miste endnu en fremtræde post i Enhedslisten, da hun selv er medlem af den siddende hovedbestyrelse.

[email protected]

Kilde: