Arbejdsløse skal fange dræbersnegle

Slettet Bruger,

26/10/2007

Hvis man som arbejdsløs synes, at dagligdagen snegler sig af sted, bliver der god mulighed for at lade sin frustration udmønte sig i noget positivt.

Ifølge Ritzau har Frederiksberg Kommune sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen startet et aktiveringsprojekt, hvor arbejdsløse skal opsamle dræbersnegle i kommunens to store parker, Frederiksbeg Have og Søndermarken.

Idéen opstod som en reaktion på snegleplagen hos det konservative medlem af byrådet og formand for arbejdsmarkedsudvalget på Frederiksberg, Stig Elling.

"Det er et job, som mange, også i de tunge matchgrupper 3,4 og 5, vil kunne bestride og på den måde lære at komme op om morgenen og lære, hvad det vil sige at have et arbejde. Dermed kan de komme tættere på arbejdsmarkedet, hvor gartnerjobbet faktisk er et flaskehalsproblem. At komme ud i Guds grønne natur, få noget luft - det er meget positivt for mange mennesker, der måske ikke er vant til det," siger Stig Elling til Ritzau.

[email protected]

Kilde: