Det virker paradoksalt, men den er god nok. Arbejdsløse akademikere, der har gået i skole hele deres liv, bliver tilbudt uddannelsesaktiviering i stedet for at blive sendt ud at arbejde.
Ifølge nye beregninger fra De Økonomiske Vismænd var det samfundsøkonomiske underskud på aktiveringspolitiken 3 mia. kr. i 2001, og hovedsynderen i regnestykket er uddannelsesaktiveringen.
"Uddannelsesaktivering bør yderligere målrettes og effektiviseres, da den nuværende udformning er dyr og historisk hverken har øget beskæftigelse eller
indtjening for de aktiverede. Hvis forbedringer ikke er mulige, bør omfanget reduceres væsentligt," foreslår vismændende og anbefaler samtidig, at man øger indsatsen indenfor jobformidling og overvågning.
"Der er behov for en vægtforskyding, så man i højere grad giver uddannelse til de ledige med den laveste uddannelse," siger overvismand Peter Birch Sørensen til Berlingske Tidende.
Men formanden Akademikernes Centralorganisation, Sine Sunesen, mener stadig, at højtuddannede skal fortsætte på skolebænken.
"Vi er blevet meget bedre til at målrette aktiveringen mod jobåbninger og flaskehalse," siger hun.
Hos DA er man enig med vismændende. Hvis aktivering skal være en god forretning skal man skære i de højtuddannedes forbrug og sætte med tidligere krav om jobsøgning.
"Det må nu stå klart for alle, at uddannelsesaktivering er et enormt dyrt værktøj, som ikke levere gode resultater. Det kan være fint at give kortuddanede nogle konkrete færdigheder, men den bedste efteruddannelse sker, mens du er i beskæftigelse," siger DA's direktør Henrik Bach Mortensen til Berlingske Tidende.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er enig:
"Prognosen for at komme i job er rigtig dårlig, hvis man først har taget én lang uddannelse og så begynder på en ny."
bach
Ifølge nye beregninger fra De Økonomiske Vismænd var det samfundsøkonomiske underskud på aktiveringspolitiken 3 mia. kr. i 2001, og hovedsynderen i regnestykket er uddannelsesaktiveringen.
"Uddannelsesaktivering bør yderligere målrettes og effektiviseres, da den nuværende udformning er dyr og historisk hverken har øget beskæftigelse eller
indtjening for de aktiverede. Hvis forbedringer ikke er mulige, bør omfanget reduceres væsentligt," foreslår vismændende og anbefaler samtidig, at man øger indsatsen indenfor jobformidling og overvågning.
"Der er behov for en vægtforskyding, så man i højere grad giver uddannelse til de ledige med den laveste uddannelse," siger overvismand Peter Birch Sørensen til Berlingske Tidende.
Men formanden Akademikernes Centralorganisation, Sine Sunesen, mener stadig, at højtuddannede skal fortsætte på skolebænken.
"Vi er blevet meget bedre til at målrette aktiveringen mod jobåbninger og flaskehalse," siger hun.
Hos DA er man enig med vismændende. Hvis aktivering skal være en god forretning skal man skære i de højtuddannedes forbrug og sætte med tidligere krav om jobsøgning.
"Det må nu stå klart for alle, at uddannelsesaktivering er et enormt dyrt værktøj, som ikke levere gode resultater. Det kan være fint at give kortuddanede nogle konkrete færdigheder, men den bedste efteruddannelse sker, mens du er i beskæftigelse," siger DA's direktør Henrik Bach Mortensen til Berlingske Tidende.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er enig:
"Prognosen for at komme i job er rigtig dårlig, hvis man først har taget én lang uddannelse og så begynder på en ny."
bach
