Anders Fogh støtter Helle Thornings tidsbank

Slettet Bruger,

02/05/2007

I sin første maj-tale foreslog Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt oprettelsen af en tidsbank til offentligt ansatte.

"Hvorfor skulle det ikke være sådan, at man som ansat i den offentlige sektor kunne tage opsparet frihed med sig fra det ene job til det andet - på tværs af stat, amt og kommuner? Det ville være en nyskabelse. Lad os komme i gang med at skabe den tidsbank - lad os komme i gang med det nu," sagde Helle Thorning i sin tale.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen finder forslaget sympatisk, men er bange for, at der ikke kan findes politisk opbakning til det.

"Det er bestemt interessant. Jeg har faktisk været inde på det, og SF har også talt om det. Men hver gang den er oppe, så møder det modstand fra arbejdsmarkedets parter. Tanken er sympatisk, men hvis det skal være realistisk, så skal arbejdsmarkedets parter være med, og der skal findes praktiske løsninger," siger Anders Fogh til Berlingske Tidende.

De Radikale er mere skeptiske. Den arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Elisbeth Geday, kalder i Berlingske Tidende forslaget for bureaukratisk og vil i stedet give offentligt ansatte overarbejdsbetaling for en ekstra indsats. Så vil de ansatte selv kunne bestemme om de vil holde fri eller bruge pengene på en ferie i udlandet.

Kilde: