Amerikansk præsidentdebat på spansk

Slettet Bruger,

10/09/2007

USA har mere end 43 mio. spansktalende indbyggere, og af dem kan mere end 17 mio. potentielt stemme ved næste års præsidentvalg. Der var således nok at komme efter, da demokratiske kandidater i nat tørnede sammen til debat på University of Miami. Debatten blev nemlig som den første nogensinde holdt på spansk og sendt ud på Unison, USA's største spansksprogede TV-station.

Kandidaterne skulle godt nok svare på engelsk, men deres spørgsmål og svar blev oversat i debatten, der naturligt nok blandt havde særligt fokus på emner som immigration og USA's forhold til Mellemamerika. En af deltagerne, som ikke havde behov for oversættelse, var New Mexico-guvernøreren Bill Richardson, der kan blive den første amerikanske latino-præsident uden for tv-serien "The West Wing". Og guvernøren var godt skuffet over ikke at kunne tale på sit modersmål.

"Jeg er skuffet over, at 43 millioner latinoer i dette land ikke får muligheden for at høre en af deres egne tale spansk," sagde Richardson efter debatten.

En lignende republikansk debat er blevet aflyst, da kun John Mccain ønskede at deltage.

[email protected]

Kilde: