Voldtægtsmand død efter kamp med offers far: Politiet rejser ingen sag

Den var nok ikke gået i Danmark

Slettet Bruger,

30/09/2008

Den var nok ikke gået i Danmark.

Amerikaneren Robert McNally vil formentlig ikke blive stillet for en domstol, selvom han måske har slået en mand ihjel. Men den nu afdøde mand var også voldtægtsforbryder og befandt sig nøgen i værelset hos Robert McNallys teenageagedatter, skriver indystar.com.

Robert McNally på 64 år blev klokken tre om natten tilkaldt af sin datters skrig og greb fat om halsen på den 53-årige David T. Meyers, der tidligere havde afsonet en dom for sexovergreb. Faderen holdt formentlig voldtægtsmanden fast på denne måde, indtil politiet ankom til stedet, tilkaldt af Robert McNallys kone. Da politiet ankom, var Meyers død.

Politiet i Indianapolis siger, at McNally efter alt at dømme ikke vil blive tiltalt for voldtægtsmandens død, selvom den muligvis blev forårsaget af kvælning. En anden mulighed er dog, at han døde af et dårligt hjerte.

"Hvis en person bryder ind i ens hjem, så har man ret til at bruge dræbende magt i forsvaret for ens familie," siger en talsmand for politiet og fortsætter: "Jeg tror ikke, at han forsøgte at dræbe ham. Han forsøgte at holde ham nede."

David T. Myers havde reb, kniv og kondomer med sig, da han sneg sig ind i datterens værelse via et vindue i et nærtliggende rum.

[email protected]

Kilde: