Alt tyder på et EU-nej i Irland

De eneste europæere, der er blevet spurgt, om de ønsker EU's Lissabon-traktat, er irerne

Slettet Bruger,

13/06/2008

De eneste europæere, der er blevet spurgt, om de ønsker EU's Lissabon-traktat, er irerne. Og alt peger i retning af, at de stemmer nej, fortæller The Irish Times' netudgave, ireland.com.

Endnu er der ikke noget samlet resultat, men i ingen af valgkredsene, peger den foreløbige optælling på et flertal af ja-sigere.

I Mayo siger 60 procent nej. I Dublin siger mellem 60 og 70 procent nej. I Limerick West siger 59 procent nej. I Tippery siger få decimaler over halvdelen nej. Og sådan fortsætter tallene igennem alle de valgkredse, som The Irish Times opremser.

I de øvrige EU-lande er der bekymring over det irske resultat. Som udgangspunkt er Lissabon-traktaten ikke gyldig, med mindre alle medlemslande ratificerer den.

[email protected]

Kilde: