Aktivistisk amerikansk udenrigspolitik har efterladt Somalia i kaos

I Somalia lever der ifølge UNHCR, FN's flygtningehøjkommissariat, halvanden million internt fordrevne uden stabil adgang til mad og drikkevand

Slettet Bruger,

14/01/2008

I Somalia lever der ifølge UNHCR, FN's flygtningehøjkommissariat, halvanden million internt fordrevne uden stabil adgang til mad og drikkevand. Skolegang er der ikke noget af i landet i øjeblikket og kriminalitetsraterne er eksploderet. Alt sammen efter at amerikansk støttede etiopiske tropper for et år siden indvaderede landet. Det skriver Information.

"Med en formodning om, at Somalia var arnested for terrorister, gik USA ind og købte alle krigsherrer, der lod sig købe i foråret 2006. Siden støttede de invasionen af Somalia. Og nu har vi så Afrikas værste humanitære krise med hungersnød, et meget stort antal internt fordrevne og en helt uacceptabel sikkerhedssituation," siger seniorforsker og Somalia-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier Bjørn Møller til Information.

Forud for invasionen var ellers gået den fredeligste periode i Somalias historie siden 1991. Det mener Ken Menkhaus, der er Somalia-ekspert og professor i statskundskab ved Davidson College i North Carolina.

"Der er ingen tvivl om, at de islamiske domstole på kort tid opnåede at skabe en form for lov og orden, der tjente til at beskytte lokalbefolkningen og et begyndende forretningsliv," siger Menkhaus.

Minimalistisk stat
Alle forsøg på at etablere en egentlig centralmagt i Somalia siden 1991 har været mislykkede. Det får Menkhaus til at konkludere, at det slet ikke er muligt at indsætte en stærk, centralistisk magt. En stat må derimod være minimalistisk og basere sin magt på forhandlinger med klan-ledere, ældreråd og andre ikke-statslige spillere.

"Altså en lille, men fleksibel stat. Det må alle de udefrakommende magter, der lægger pres på Somalia, forstå," fastslår Ken Menkhaus over for Information.

Time Magazine har udnævt Somalia til den mest oversete katastrofe i 2007 og Læger Uden Grænser har peget på Somalia som landet med den værste humanitære katastrofe.

[email protected]

Kilde: