Afgiftsomlægning åbner for luksusbiler på gule plader

Slettet Bruger,

06/05/2007

De store og blærede firehjulstrækkere på gule plader blev med ét slag dyrere, da regeringen fremlagde sin reform af belbeskatningen. Men i stedet er der åbnet op for at både store og små stationcars må komme på det gule hold. Især på de luksuriøse af slagsen er prisfaldet til at få øje på.

Ifølge Knud Trillingaard fra Terminalen i Århus vil prisen på verdens hurtigste stationcar, en BMW M5 Touring med formel 1-gear og V10 motor med 507 hestekræfter falde fra 1.823.000 kroner til en rund million.

"Der kommer et kæmpe marked her for stationcars på gule plader. Politikerne har lukket en dør, men åbnet en anden," siger sælger Knud Trillingsgaard til Berlingske Tidende.

Afgiften på varevogne på under to ton falder med reformen fra 95 % til 50 %, og det gælder også for stationcars, der bærer mere præg af lynhurtig luksus end praktisk varevogn.

I den mere fornuftbetonede ende er der også penge at hente. En Skoda Fabia Combi TDI falder fra 198.000 til 128.000 kroner på gule plader, oplyser De Danske Bilimportører til Berlingske Tidende.

Kilde: