Afgået LO-formand frygter for fremtiden efter valg af Børsting

Slettet Bruger,

01/11/2007

Harald Børsting blev i går lidt overraskende valgt som ny LO-formand efter et millimeter tæt opløb med Tine Aurvig-Huggenberger. 406 stemmer til den tidligere LO-sekretær og 389 til hans kvindelige modkandidat, der de seneste 11 har været næstformand i LO. Børsting betragtes af mange inden og uden for fagbevægelses som en traditionalist, der vil føre LO tilbage til rødderne. Også den afgåede formand Hans Jensen aner farer forude. Det skriver Politiken.

"Der er valgt en anderledes konstellation, end den jeg umiddelbart mener kunne være den stærkeste. Jeg havde gerne set, at både Tine Aurvig-Huggenberger og Harald Børsting havde fortsat i ledelsen," siger Hans Jensen til Politiken.

Børsting havde forud for valget åbnet en dør på klem for at fortsætte i LO-toppen trods et nederlag. Nu vandt han valget og Aurvig-Huggenberger trak sig fra LO´s ledelse. Og det kan føre til et "støvet image", mener Hans Jensen.

"Det er ikke kvaliteten af de valgte, som jeg umiddelbart er bekymret for. Jeg er bekymret over det image, som oldboys-network, der kan opstå", udtaler han.

Hans Jensen vil ikke fortælle hvem han selv stemte på, men det er vel tillladt at gætte.

[email protected]

Kilde: