Aamund: Ny Alliance har stadig en chance

Udsmidningen af Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe var helt nødvendig for, at Khader & Co

Slettet Bruger,

24/06/2008

Udsmidningen af Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe var helt nødvendig for, at Khader & Co. kan finde tilbage til rollen som et liberalt parti, ikke et parti som bare er imod Dansk Folkeparti. Det mener erhvervslederen Asger Aamund, som i Ny Alliances første levetid bakkede partiet op, men som i dag pointerer, at han ikke har noget med det at gøre.

"Det var et nødvendigt træk. Poulsen var jo talsmand for den anti-DF holdning, som partiet var gået væk fra. Hans afgang er en naturlig konsekvens af den liberale linje," siger Asger Aamund til ekstrabladet.dk

Han mener stadig, at Ny Alliance har en chance for at overleve i Folketinget efter et kommende valg.

"Hvis de kan organisere sig tilbage til udgangspunktet og udføre godt politisk arbejde, vil de have en chance. For hullet i dansk politik er der stadigvæk," siger Asger Aamund.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mener også, at det var rigtigt at smide Jørgen Poulsen på porten.

"Jeg mener ikke, at de havde nogen anden mulighed overhovedet," siger Pia Kjærsgaard til Ritzau: "Han har i den grad bragt sig på kant med det, som skulle være partiets officielle holdninger. Jeg tror, at man fra Ny Alliances side har vurderet, at den slags vil fortsætte. Og det er selvfølgelig uholdbart."

[email protected]

Kilde: