Af Ole Birk Olesen
196.000 danskere er fattige, selv når man piller de studerende ud af statistikken, lyder det i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men hvor reelt er det tal, når man ved, at over halvdelen af dem, som hævdes at være fattige, ikke er det længere, når der er gået et år? Når mere end hver tiende af dem er selvstændige, der måske bare har haft et dårligt indkomstår, eller som af skattegrunde kun trækker en lille sum ud af virksomheden til egen indkomst? Og når man ikke har et overblik over, hvor mange af de "fattige", der har sort indkomst ved siden af?Direktør Lars Andersen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd mener, at fattigdomstallet er reelt og kan bruges til noget - men det kan ikke nødvendigvis tjene som begrundelse for at forhøje de sociale ydelser, som venstrefløjen i Folketinget traditionelt foreslår.
"Hver gang man skal definere en grænse, vil man kunne komme med forbehold. Omvendt kan man sige, at OECD har en officiel og anerkendt måde at gøre det på, hvor folk, der har mindre end halvdelen af middeldanskerens indkomst, bliver betegnet som relativt fattige. Man vil altid kunne komme med indvendinger, men det er jo en metode til at finde ud af, hvor mange der har mindre indkomst, end man synes er rimeligt," siger Lars Andersen til 180Grader.dk.
Men svigter fattigdomsmålet ikke også her, hvis man f.eks. tæller en masse selvstændige med, som p.g.a. skatten foretrækker at stå opført med en lav indkomst?
"Jo, men det er jo også derfor, at man, hvis man vil gøre noget ved fattigdommen, må gå det yderligere skridt, at man finder ud af, hvem der er fattige ufrivilligt, og hvem der er det frivilligt. For selvfølgelig kan man sige, at hvis det skyldes, at folk er på deltid, og hvis de selv har valgt det, så bør man ikke kunne få en støtte fra det offentlige. Det, der er selvvalgt, må sorteres fra."
Men det bliver ikke sorteret fra i de tal, vi får fra bl.a. jer?
"Nej, for indtil nu har man jo slet ikke givet sig til at diskutere, hvor en fattigdomsgrænse bør ligge. Diskussionen er jo aldrig nået så langt, at man er begyndt at diskutere en aktiv politik."
Aktiv politik føres jo med udgangspunkt i stemninger i folkedybet og den almindelige mening i samfundet, og begge dele påvirkes vel af de høje fattigdomstal, som kastes ind i den offentlige debat af jer?
"Der er to elementer i det. Det ene er, hvem der skal hjælpes. Det andet handler om, hvor mange der har livsbetingelser, som er ret forskellige fra, hvad gennemsnitsdanskeren har, og det er da også relevant i debatten, selvom det ikke handler om, at der meget specifikt skal sættes ind overfor et misforhold. Det giver et billede af, hvem der egentlig har nogen livsbetingelser, som er meget forskellige fra andres."
Er I ikke med til at forstørre problemet i danskernes øjne, fordi I offentliggør tal, der er meget høje, selvom danskerne nok ikke ville definere mange af de mennesker, der optræder i jeres statistikker, som reelt fattige?
"Det synes jeg ikke. Folk har måske et billede af, at fattigdom er noget, som rammer dem, vi ser med en bajer på gaden, men det er altså bredere, og det synes jeg, at vi sætter spot på. Det er ikke nogen, der går rundt i laser og pjalter og ikke får mad hver aften, men det er nogen, der aldrig har råd til at komme på ferie eller benytte fritidstilbud, og hvor børnene ikke kan få tøj som alle andre og ikke har en PC derhjemme. Det er en type fattigdom, som afsondrer dig fra resten af samfundet. Det synes jeg er centralt i en bredere debat om levevilkår, men det er ikke det samme, som at der for alle i statistikken skal sættes en eller anden offentlig handlingsplan i gang i forhold til den person."
Bliver det ikke opfattet sådan?
"Det tror jeg ikke."
Karen Jespersen har flere gange gentaget, at fattigdomsproblemerne i Danmark ikke er af økonomisk karakter, men har sin rod i en kulturel, uddannelses- og dannelsesmæssig fattigdom. Hvad siger du til det?
"Det går hånd i hånd. Uddannelse skaber høj livsindkomst og skaber tilknytning til arbejdsmarkedet o.s.v. Det er to sider af samme sag."
Løsningen er vel ikke to sider af samme sag? Hvis fattigdommen har et rent økonomisk udspring, så er løsningen flere penge. Men hvis fattigdommen skyldes, at folk smider de penge væk, de får, og forskertser alle muligheder, fordi de ikke kan finde ud af opføre sig ordentligt, så kan det vel ikke løses med økonomi?
"Det er jo ikke, fordi de ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det er fordi de har sociale og psykiske problemer, og fordi personlig og kulturel kapital går i arv."
Det, du kalder sociale problemer, er vel bare et andet ord for, at folk ikke kan finde ud af at gebærde sig?
"Du gør det til noget individuelt, ..."
Ja.
"... men pointen er, at hvis du lever i et boligområde, som er tydeligt belastet med mange uden for arbejdsmarkedet, så bliver det jo normen for de børn, som vokser op der. Min pointe er da heller ikke, at løsningen på det her er en check, bestemt ikke. Det er meget, meget andet. En check er jo bare noget med borgerløn ad bagdøren, og det vil ikke løse det. Det kræver selvfølgelig økonomiske ressourcer at løse det, men kombineret med noget andet."
Hvad er det andet?
"Det er en aktiv socialpolitik, hvor man går ind og f.eks. tager fat i renovering af boligområder og giver børnene nogen tilbud. For mig handler det ikke om, at vi bare skal fylde op med nogen penge, så folk kommer over fattigdomsgrænsen," siger Lars Andersen.
[email protected]
