78 anholdt efter demonstration i København

Bilruder blev knust, kanonslag blev kastet ind i en McDonald's-restaurant og der blev kastet æg mod busser ved Nørrebro Station

Slettet Bruger,

11/01/2009

Bilruder blev knust, kanonslag blev kastet ind i en McDonald's-restaurant og der blev kastet æg mod busser ved Nørrebro Station. Dette fik politiet til at skride ind og anholde hele 78 personer, fortæller Ritzau.

Masseanholdelsen skete efter, at ca. 100 personer, der højlydt havde protesteret mod en pro-israelsk demonstration på Rådhuspladsen, rykkede videre til Nørrebro og der skabte ballade og uro. Gruppen talte flere unge palæstinensere.

72 af de 78 anholdte er siden blevet løsladt. Københavns Politis informationschef, Flemming Steen Munch, oplyste overfor Ritzau, at disse anholdelser primært var af såkaldt præventiv karakter.

[email protected]

Kilde: