50 Julemænd amok i højtidsrus

Slettet Bruger,

24/12/2007

I går kunne TV2's seere nyde Billy Bob Thornton som usædvanlig tørstig, liderlig og storbandende julemand i filmen "Bad Santa". Muligvis har han været inspirationskilde for små 50 newzealændere, der fejrede højtiden på en usædvanlig facon i lørdags.

Iført julemandskostumer invaderede de nemlig et biografcenter i byen Christchurch, hvor de flåede plakater ned, væltede papfigurer og råbte obskøne ord. Det skriver Ritzau.

"Mens de stormede gennem centret, ødelagde de alt hvad de kunne, selv juletræet. De væltede alt og opførte sig som kæmpe fjolser, siger biografdirektør Derek Rive.

På vej væk fra centeret fik julemændene udløst brandalarmen, så flere hundrede gæster måtte evakueres i en halv time.

Sikkerhedskameraet i centeret har filmet optrinnet, så nu er det lokale politi på jagt efter 50 mænd med signalementet: Rød heldragt og stort hvidt skæg.

[email protected]

Kilde: