Gennem 13 år har en tidligere ansat i Københavns Kommune stjålet penge fra kommunekassen til privat forbrug. Han indrømmer svindel for 17,7 millioner kroner og skal nu i fængsel i tre år.
Den 50-årige mand har ifølge sigtelsen haft fingrene i Københavns Kommunes kasse, som har stået pivåben for ham i 13 år.
Da betjente fra Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet sidste år slog til mod den 50-åriges lejlighed, fandt de to Rolex-ure, guldringe, guldkæder, perlesmykker, et Tissot-ur, en Segway og over fem millioner kroner i kontanter.