2008: Hot, not og liberale nytårsforsæt

Af Lisbet Røge JensenNytårsaften har efter sigende altid været en aften, som er velegnet til at udøve magi og til at påvirke fremtiden i en gunsti...

Slettet Bruger,

01/01/2008

Af Lisbet Røge Jensen

Nytårsaften har efter sigende altid været en aften, som er velegnet til at udøve magi og til at påvirke fremtiden i en gunstig retning. Det er vist lige præcis sådan en aften, det liberale Danmark har brug for.

Det kræver muligvis en del magi at opfylde nogle af de evigt tilbagevendende nytårsforsæt, men ikke desto mindre er her et par liberale løsninger på de gammelkendte dårlige vaner efterfulgt af et ydmygt bud på en liberal HOT/NOT-kanon for 2008. Skål og godt nytår!

Liberal inspiration til årets nytårsforsæt:

1. DU RYGER FOR MEGET. Spring hver anden cigaret over og send pengene til en frihedsorienteret tænketank. Tænketanke er noget, der batter på den liberale konto, og før du ved af det, er du fri for formynderisk rygelovgivning og andre statslige finurligheder.

2. DU FÅR FOR LIDT MOTION. Op på cyklen eller på med løbeskoene. Kom ud i det fri, mens du lytter til det seneste CEPOS podcast og lader Martin Ågerup vaccinere dig mod lighedspsykosen eller Mikael Jalving belære dig om de gamle borgerlige superstars.

3. DU DRIKKER FOR MEGET. Fortsæt. Det lindrer smerten, indtil tilbagerulningen af barnepigestaten begynder. Husk, max 14/21 om ugen. (Afhængigt af hvor godt man regner, naturligvis.)


LIBERAL KANON 2008


Hot
Not
Demokrati Skattereform: Kan sagtens gøres uden en skattekommission. Det er ikke hjernekirugi.


Flertalstyrrani: Tarveligt at kunne stemme sig til andre folks penge.

Nytænkning
Uafhængige tænketanke: Liberale der verden rundt udfordrer velfærdsstatens fremmarch.


Ny Alliance: Det ku' ha' været så godt ...
Kulturkamp Opgør med lighedsmentaliteten: Slut med ensretningen. Plads til forskellighed.


Velfærdsministerium med Karen Jespersen: Socialdemokratisk ordvalg og minister. Er det nu klogt?
Personligheder Farshad Kholgi: En fryd for øjet med et vigtigt budskab.

Claus Hjort Frederiksen: "Velfærdsstaten er kommet for at blive".

Miljø Teknologisk udvikling: Innovation og kapitalisme i skøn forening.

Klima-alarmister og klima-inkvisition: Skræmmeteknikken må være verdens ældste og mest beskidte trick for at erobre magt og mammon. Lad dig ikke narre.

Godhed Privat velgørenhed: Som man selv definerer det og selv fordeler det.


Villy Søvndal: Det er ingen kunst at være gavmild for andres penge.
Opdragelse Frihed og ansvar: Så ka' du lære det.

Rygeforbud: Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet ...

Litteratur Bastiat og Toqueville: De gamle, gnavne mænd vidste, hvad de talte om!


Marklund og Larsson: Du ved jo godt, hvad den ender med.
Aktivisme Borgerlig handlekraft: Vi må jo gøre noget.

Voldelige venstreekstremister: Velfærdsstatens forkælede afkom.


Lisbet Røge Hermansen er stud.merc og blogger på KapitaLisbet.blogspot.com

Kilde: