15-årig ildspåsætter: Jeg gjorde det bare for sjov

I et grundlovsforhør har en 15-årig dreng erkendt at have stået bag branden i en vuggestue i Tilst uden for Århus

Slettet Bruger,

18/02/2008

I et grundlovsforhør har en 15-årig dreng erkendt at have stået bag branden i en vuggestue i Tilst uden for Århus. Og det var ikke vrede over Muhammed-tegninger, samfund eller forældre, der førte ham til det, indrømmede han i grundlovsforhøret.
Det skriver Ekstra Bladet.

"Jeg og en anden købte benzin hos Statoil og hældte det på en flaske, og så satte vi ild til. Men jeg gjorde det bare for sjov," forklarede han ifølge Ekstra Bladet.

Da anklageren direkte spurgte ham, om det var vrede over tegningerne, der førte til ildspåsættelsen, lød svaret således:

"Nej, overhovedet ikke. Det tænkte vi slet ikke over. Vi kedede os bare og havde hørt om alle de andre ildebrande, og så ville vi også være med. Men jeg fortryder det da i dag. Jeg gjorde noget forkert. Jeg kan godt se, det var dumt."

[email protected]



Kilde: