Det er nok det spørgsmål, der oftest stilles i debatten om indførelsen af basisindkomst. Især modstandere af tanken mener, at spørgsmålet aldrig er blevet rigtigt besvaret. Om der er tale om egentlig fortrængning eller blot manglende orientering ifht. samtid og omverden, står hen i det uvisse.
Et andet - og noget mere pudsigt - 'argument' i debatten er dette: Vil tilhængerne af basisindkomst knokle en vis legemsdel ud af bukserne for at direktøren kan gå og dandere den, ligesom de forventer, at direktøren skal knokle samme legemsdel ud af bukserne, for at de kan gå og dandere den (i øvrigt fremsat i dette forum for ganske nylig)?
Den - eller de - der har formuleret dette spørgsmål, afslører implicit, at de er modstandere af noget, de overhovedet ikke har sat sig ind i. En ubetinget basisindkomst er for alle - uanset øvrig indtægt og uanset titlen på visitkortet. Skulle en direktør få lyst til at opgive sit velbetalte job og leve af basisindkomsten på omkring 10-11.000 kr. pr. måned, er han hjertens velkommen til det. Det er hans frie forvaltning af eget liv.
Der er masser af forslag til, hvordan basisindkomsten kan finansieres. Blandt informationerne på denne side: https://www.facebook.com/groups/42285134957/ findes også dette regneark: https://excel.office.live.com/x/ExcelView.aspx?FBsrc=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fd
Iagttagelserne omkring de begrænsede finansieringmuligheder af basisindkomst ud fra vores nuværende skattesystem er for så vidt korrekte. Især skatten på arbejde er en kæp i hjulet, og derfor er en omfattende skattereform også nødvendig, hvis basisindkomst skal indføres.
Ét af de punkter, der oftest overses i debatten, er den direkte besparelse i erhvervslivets lønomkostninger, da de første 10-11.000 kr. pr. måned pr. medarbejder allerede er betalt som basisindkomst. Samlet giver det en besparelse på over 200 mia. kr. i alene den private sektor. I den offentlige sektor vil den direkte besparelse i de skatteyderbetalte lønomkostninger blive på godt 100 mia. kr. årligt. Men det er før, der tages højde for den direkte gevinst, der ligger i en stærkt reduceret og forenklet social lovgivning. Disse besparelser alene må forventes at blive 40+ mia. kr., altså mindst 140 mia. kr. årligt.
Hvis skatten på arbejde afskaffes i forbindelse med den nødvendige skattereform, vil det betyde yderligere besparelser i lønudgifterne i den private sektor på små 200 mia. kr., altså en samlet besparelse alt i alt i den private sektor på omkring 400 mia. kr.
De tilsvarende sparede lønomkostninger i den offentlige sektor, hvis skatten på arbejde afskaffes, bliver godt 100 mia. kr., altså en samlet besparelse på det offentliges lønudgifter i omegnen af i alt 300 mia. kr.
Ovennævnte er baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Antal beskæftigede: 2,66 mio.
- heraf i den private sektor 1,71 mio. 64%
- heraf i den offentlige sektor 0,95 mio. 36%
Nuv. indkomst-og selskabsskatter i alt (stat og kommuner): 566 mia.
Sparede lønudgifter som følge af basisindkomsten: 319 mia.
- heraf i den private sektor 205 mia.
- heraf i den off. sektor 114 mia.
Yderligere besparelse i off lønudgifter pga regelforenklinger: 40 mia. (lavt sat)
Personskattens andel af lønbyrden: 300 mia. (Når skatten på arbejde afskaffes, reduceres lønomkostningerne tilsvarende krone for krone)
- heraf i den private sektor 193 mia.
- heraf i den off. sektof 107 mia.
Samlet besparelse på lønudgifter og indkomstskat: 659 mia.
- heraf i den private sektor 398 mia.
- heraf i den off. sektor 261 mia.
Disse næsten 660 mia. kr., der på denne måde frigøres til anden form for beskatning, bliver grundlaget for finansieringen af basisindkomsten.
