En af de begreber, som fylder meget i den politiske debat i dag, er velfærdsydelser, og herunder særligt kontanthjælp og kontanthjælpsloftet. Det kan være svært at finde rundt i de mange krav og rettigheder, som gælder i denne sammenhæng, og derfor har vi her samlet et kort overblik over, hvad kontanthjælp er, hvad kontanthjælpsloftet er, hvordan det fungerer, og hvad det betyder for modtagere af kontanthjælp og for resten af samfundet.
Hvad er kontanthjælp?
Kontanthjælp er den mest basale velfærdsunderstøttelse, som vi har i Danmark. Det er en finansiel ydelse, som kan udbetales af kommunen til personer, som er fyldt 30 år og ikke kan forsørge sig selv. Kontanthjælp udbetales månedligt (bagudbetalt). Kontanthjælp er en skattepligtig indkomst, og kontanthjælp satsen afgøres ud fra dine omstændigheder (for eksempel om du er forsørger).
Hvem kan få kontanthjælp?
For at få kontanthjælp findes der er række krav fra det offentlige, som skal opfyldes. Disse krav kan deles ind i fire forskellige kategorier:
- Alder. Du skal være fyldt 30 år. Er du under 30, vil du i stedet have mulighed for at modtage andre ydelser (for eksempel uddannelseshjælp eller kontanthjælp på ungesats).
- Disruption. Du har været udsat for en begivenhed i dit liv, som har medført, at du har mistet dit levegrundlag (du er for eksempel blevet opsagt eller blevet syg).
- Finansiel trang. Du har ikke længere mulighed for at forsørge dig selv eller din eventuelle familie, og din familie kan ikke forsørge dig.
- Ingen anden løsning. Du har ikke nogen andre måder at opnå de tilstrækkelige midler til at forsørge dig selv (for eksempel gennem dagpenge eller pensionsmidler).
Opfylder du alle krav, kan du søge om og modtage kontanthjælp. Der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe du kan modtage kontanthjælp, men det er din pligt i samarbejde med din kommune at finde løsninger, der kan hjælpe dig videre og få dækket dit økonomiske behov (typisk gennem almindeligt lønnet arbejde).
Hvor meget må du tjene på kontanthjælp?
Et af de spørgsmål, som særligt fylder meget i kontanthjælpsdebatten er, hvor meget hver borger må tjene på kontanthjælp. Dette er særligt blevet et relevant spørgsmål i forbindelse med, at 225-timers reglen trådte i kraft i 2016. 225 timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de er til rådighed på arbejdsmarkedet. Denne dokumentation foregår gennem minimum 225 timers arbejde på et år. Timerne skal alle være udført på ordinært og ustøttet arbejde. Løntilskud og virksomhedspraktik tæller således ikke med i dette regnestykke. Opfyldes 225 timers reglen ikke, kan kommunen nedsætte kontanthjælpsydelsen. Ikke alle kontanthjælpsmodtagere er omfattet af 225 timers reglen, og blandt andet er personer med nedsat arbejdsevne typisk undtaget.
Arbejdsindtægt ved et lønnet arbejde ved siden af kontanthjælpen fratrækkes i kontanthjælpsydelsen. Dog er der tale om et lille fradrag, som kan beholdes. Beløbet svinger lidt fra år til år, men ligger på ca. 11-12 kr. per arbejdstime. Det vil sige, at hvis du arbejder 10 timer på en måned, så har du omkring 115 kr. i fradrag. I dette tilfælde er det den skattepligtige personlige indkomst, som fratrækkes. Det vil sige efter arbejdsmarkedsbidrag, atp, indbetaling til kollektiv pensionsordning og særlig opsparing - og efter ovennævnte fradrag på omkring 11-12 kr. per arbejdstime.
Du må således gerne tjene penge ved siden af din kontanthjælp, du skal bare være opmærksom på, at det bliver modregnet, så du får udbetalt en lavere månedlig ydelse.
Sidst men ikke mindst må du ikke have en formue, når du modtager kontanthjælp. En formue dækker både over penge og værdier, som nemt kan omsættes til penge. En formue i denne forstand er kontanter eller værdier over 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for samlevende par.
Det betyder kontanthjælpsloftet
Kontanthjælpsloftet blev indført i 2016 som en del af regeringens indsats på beskæftigelsesområdet. Kontanthjælpsloftet er kort sagt et loft over, hvor meget du i alt kan modtage på kontanthjælp, når visse øvrige ydelser er medregnet.
Kontanthjælpsloftet er et loft over, hvor meget du kan få udbetalt af de følgende ydelser:
- Månedlig ydelse: Kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
- Særlig støtte: Personer der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp og som har høje boligudgifter eller en særlig stor forsørgerbyrde, kan i visse tilfælde eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter loven om aktiv socialpolitik §§ 23-25 få en særlig støtte.
- Boligstøtte: Boligstøtte kan som udgangspunkt modtages af alle, som bor i lejebolig med eget køkken, og som har en høj husleje i forhold til deres indkomst.
Kontanthjælpsloftet påvirker dig, som både modtager kontanthjælp, uddannelsesstøtte eller integrationsydelse og samtidig får enten særlig støtte eller boligstøtte. Kontanthjælpsloftet lægger en øvre grænse på, hvor meget du kan få udbetalt hver måned, og den præcise grænse for kontanthjælpsloftet for dig vil afhænge af din alder, din forsørgerpligt og din civilstatus.
Hvordan fungerer kontanthjælpsloftet?
Hvis du overstiger grænsen for dit kontanthjælpsloft, vil du få reduceret enten din særlige støtte, din boligstøtte eller begge dele. Din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse forbliver den samme. Kontanthjælpsloftet har til formål at sikre en større gevinst ved arbejde, og det fungerer i praksis sådan, at du får en større fordel, jo mere arbejde du udfører ved siden af din kontanthjælp. Selv få timer om ugen kan give dig en bedre økonomi.
Kontanthjælpsloftet 2020 har satser, der er lidt anderledes end fra tidligere år. Dette skyldes, at de offentlige ydelser følger den almindelige inflation i økonomien. Kontanthjælpsloftets satser for enlige uden børn lyder på 10.276 kr. for modtagere af uddannelseshjælp og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, 10.698 kr. for modtagere af kontanthjælp under 30 år, og 13.975 kr. for modtagere af kontanthjælp over 30 år eller kontanthjælp/uddannelseshjælp med tillæg over 25 år. Har du børn eller er du samlevende/gift vil satsen for dit kontanthjælpsloft være højere.
Hvor søges kontanthjælp, og hvordan foregår processen?
Kontanthjælp kan søges fra den dag, du melder dig ledig i dit lokale jobcenter i din kommune. Herefter skal du udfylde en ansøgning om kontanthjælp. I din ansøgning vil du blive bedt om at vedhæfte dokumentation om din økonomi, din formue og eventuelt om den livsbegivenhed, der har ført til, at du søger kontanthjælp (for eksempel opsigelse på dit tidligere job). Når kommunen har modtaget din ansøgning, vil de vurdere, om du kan få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Herefter vil du skulle i gang med et kortere eller længere udredelsesforløb hos din kommune for at finde ud af, hvad din plan er for at komme ud af kontanthjælpssystemet igen – i de fleste tilfælde gennem ordinært lønnet arbejde.
